Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
lighed ømmere end Elskov — i Foreningen, og mere trofast
i Oprigtighed end det berømteste Venskab — i Sammenhold.
Hellere maa man see, at gjøre det ret tydeligt, at Elskov og
Venskabs Priis tilhører Hedenskabet, at ,,Digteren" egentlig
tilhører Hedenskabet, da hans Opgave tilhører det — for saa
med Overbevisningens visse Aand at give Christendommen
hvad Christendommens er, Kjerligheden til Næsten, om hvilken
Kjerlighed der end ikke findes Anelse i Hedenfkabet. Hellere
maa man see ret at fkifte og dele, for, om muligt, at foranledige
den Enkelte til at vælge, end at forvirre og sammenblande og
derved forhindre den Enkelte fra at faae et bestemt Jndtryk
af hvilket der er hvilket. Og fremfor Alt hellere maa man lade
være at forsvare Christendommen end bevidst eller ubevidst at
ville hævde den Alt — ogsaa det Jkke-Christelige.
Enhver, der med Jndsigt og i Alvor betænker denne Sag,
vil let see, at Stridspunktet maa ftilles saaledes: skal Elskov
og Venskab være Kjerlighedens Høieste eller denne Kjerlighed
være afsat. Elskov og Venskab forholder sig til Lidenskab; men
al Lidenskab, hvad enten den angriber eller den værger fig,
kæmper kun paa een Maade: enten — eller: ,,enten er jeg til
og er det Høieste, eller er jeg slet ikke til, enten Alt eller Jntet."
Det Fuskende og det Forvirrende (hvad der da er Hedenskabet
og Digteren lige saa meget imod som det er Christendommen
imod) fremkommer, naar Forsvaret løber ud paa, at Christen-
dommen rigtignok lærer en høiere Kjerlighed, men tillige
anpriser Elskov og Venskab. At tale saaledes forraader det Dob-
belte: at den Talende hverken har Digterens Aand, ei heller
Christendommens. Betræffende Aands-Forhold kan man —-
hvis man da vil undgaae at tale daarligen — ikke tale som en
Kræmmer taler, der har en bedste Sort af Varen, men tillige
en Mellemsort, hvilken han ogsaa meget godt tør anbefale
som næstendeels lige saa god. Nei er det vist, at Christendom-
men lærer, at Kjerlighed til Gud og Næsten er den sande Kjer-
lighed, saa er det ogsaa vist, at den, som den har nedstvdt al
,,Høihed, der opløfter sig mod Guds Kundskab, og taget al Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
