- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
69

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69

den Elskede.« Næsten derimod er aldrig bleven fremstillet som
en Gjenstand for Beundring, Christendommen har aldrig lært,
at man skal beundre Næsten — man skal elske ham. Altsaa der
skal være Beundring i Elskovens Forhold, og jo stærkere jo hef-
tigere Beundringen er, jo bedre, siger Digteren. Nu, at beundre
et andet Menneske er vistnok ikke Selvkjerlighedz men, at være
elsket af den eneste Beundrede, skulde dette Forhold ikke paa
en selvisk Maade vende tilbage i det Jeg, der elsker — sit andet
Jeg? Og saaledes ogsaa med Venskab. At beundre et andet
Menneske er vistnok ikke Selvkjerlighed, men at være denne
eneste Beundredes eneste Ven, skulde dette Forhold ikke paa
en betænkelig Maade vende tilbage i det Jeg, hvorfra vi gik
ud? Er dette ikke ligefrem Selvkjerlighedens Fare, at have een
eneste Gjenstand for sin Beundring, naar saa denne eneste
Beundrede igjen gjør En til eneste Gjenstand for sin Elskov
eller sit Venskab?

At elske Næsten derimod er Zelvfornegtelsens Kjerlig·hed,
og Selvfornegtelsen jager just al Forkjerlighed ud ligesom den
jager al Selvkjerlighed ud — ellers gjorde jo ogsaa Selvfornegs
telsen Forskjel og nærede Forkjerlighed for Forkjerligheden.
Havde end lidenskabelig Forkjerlighed intet andet Zelvisk ved
sig, den har dog dette, at der i den er bevidst eller ubevidst Selv-
raadighed, ubevidst forsaavidt den er i Naturbestemmelsens
Magt, bevidst forsaavidt den grændselost hengiver sig i og sam-
tykker denne Magt. Hvor skjult, hvor ubevidst end Selvraadig-
heden er i den lidenskabelige Hengivelse til sin ,,eneste Gjen-
stand«, det Vilkaarlige er der alligevel Den eneste Gjenstand
blev jo ikke funden ved Lydighed under den kongelige Lov »Du
skal elske«, men ved at vælge, ja ved ubetinget at udvælge een
eneste Enkelt —— thi den christelige Kjerlighed har ogsaa kun
een eneste Gjenstand, Næsten, men Næsten er tillige saa langt
som det er muligt fra kun at være eet eneste Menneske, uendeligt
langt derfra, thi Næsten er alle Mennesker. Naar den Elskende
eller Vennen, hvad der er Digteren en Vellyst at hore« ikkun
kan elske dette eneste Menneske i hele Verden, saa er der i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free