- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
124

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

lidet som det Kunstværk, der ganske svarer til Udkastet, er i
Strid med dette, fordi det er endnu bestemtere end alle Udkastets
Bestemmelser.

Derfor siger Paulus et andet Sted (1 Tim. 1, 5): ,,Kjerlig-
hed er Summen af Bndet." Men i hvilken Forstand er dette
sagt? Ja, det er sagt i samme Forstand som der siges, at Kjer-
lighed er Lovens Fylde. J en anden Forstand er Summen
alle de enkelte Bud, Dn skal ikke stjæle o. s. v. Men forng det,
om Du ad den Vei finder Snmmen, hvor længe Du end bliver
ved at tælle, og Du skal see, dette er forgjæves Arbeide, fordi
Lovens Begreb er at være nudtommelig, uendelig, Ustandselig
i Bestemmelser; enhver Bestemmelse foder en endnu nøiagtigere
af sig, og da atter ved Hensyn og Forhold til den ny Bestem-
melse en endnu noiagtigere, og saaledes i det Uendelige. Det
er her med Kjerlighedens Forhold til Loven som med Forstandens
Forhold til Troen. Forstanden tæller og tæller, beregner og
beregner, men den naaer aldrig den Vished, som Troen eier:
saaledes Loven, den bestemmer og bestemmer, men naaer aldrig
Sum1nen, som er Kjerligheden. Naar der tales om Sum1nen,
synes Udtrykket selv at indbyde til at tælle; men naar da Men-
nesket er bleven træt af at tælle, og dog tillige desto mere længsels-
fuld efter at finde Sammen, saa forstaaer han, at dette Ord
maa have en dybere Betydning. Og saaledes ogsaa, naar Loven
ligesom har hidset alle sine Bestemmelser paa et Menneske, og
jaget ham træt, fordi der overalt er Bestemmelse, og dog hver
Bestemmelse, selv den bestemteste, endnu har den Ubestemthed,
at den kan blive end bestemtere (thi det idelige Ubestemte er
i Bestemmelserne og deres Mængde Uroen, som aldrig døer):
da er Mennesket oplært til at forstaae, at der maa være noget
Andet, som er Lovens Fylde. — Men der er ingen Strid mellem
Loven og Kjerligheden, saa lidet som der er Strid mellem Sum-
men og Det, hvis Sum den er, saa lidet som der er Strid mellem
de forgjæves Forsog paa at finde Snnunen og det lykkelige Fund,
den lykkelige Afgjørelse, at den er fnnden.

Under Loven sukker Mennesket Hvor han seer hen, seer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free