Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Formaae at vise mig en saa udmerket Gunst,
Hvorom en mindre Siæl anmodedes omsunst.
Jeg beder for Johan; fra Knæet ned til Foden
Hans Skiæbne negter ham i Dag at lyde Moden,
Døm selv, hvor Himmel-høyt, Seigneur! jeg agter dig,
Naar jeg dig bede tør at giøre lykkelig,
At laane Strømper til — —
Mads. Jeg knap af Sands og Mæle
Saa meget har igien, at jeg dig kand fortælle,
At den, som saadan Gunst beviste sin Rival.
Ey ædelmodig var, men Daare-Kiste gal.
Jeg havde, da du nys mig Ordet tog af Munden,
En anden Bøn til dig, hvortil Fornuft var Grunden,
Og Billighed, og Dyd; jeg vilde bedet dig
Ved Forbøn og ved Raad hos Grete tiene mig.
Johan er Strømpeløs og Gretes Haand uværdig,
Hun giftes vil i Dag, og han er ikke færdig;
Hvor let en Sag for dig ved denne Leylighed
At skaffe mig igien den Strømpeløses Sted?
Hvor billigt og hvor ret!
Mette. Jeg ret og billigt kalder
I Verden ingen Ting, som Grete ey bifalder,
Det er min Lidenskab, jeg har ey anden Drift,
Og Grete ynsker ey med dig at blive gift:
Det er mit Svar. Farvel!
(Siger de begge paa eengang. Mads gaaer.)
Femte Optrin.
Mette aliene.
Vi begge Længselfulde
Nys mod hverandre gik, som om den eene skulde
Den andens Lykke giort; men neppe faae vi Tiid
At aabne Munden ret, før vi en heftig Striid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
