- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
140

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efter Omvæltningen i 1912 med Overgangen fra det autokratiske
Kejserdømme til en moderne Republik har det været vanskeligt
at bevare ordnede Tilstande i Kina. Den gamle Modsætning mellem
Nord-Kina og Syd-Kina har vist sig med en saadan Styrke, at der var
to Riger med hver sin Hovedstad, og der foregaar stadig Kampe
dels mellem enkelte Stater dels mellem flere Partier, hvis særlige
Formaal og Program det ikke endnu er muligt at blive helt klar over.

For Øjeblikket er der en Regering for N.-Kina med Hovedstad:
Peking, men der har tillige været en for S.-Kina med Hovedstad:
Kanton, og det er ikke umuligt, at Kina kan falde i Stumper og Stykker,
eller der kan tænkes at opstaa „Kinas forenede Stater" med en viss
Selvstændighed for de enkelte „Provinser" og dog en forholdsvis stærk
Centralregering.

Foreløbig er alt flydende; og det er kun med Forbehold, at det er
muligt at skildre Tilstandene efter Revolutionen.

I Stedet for Kejserdømme blev Kina en Republik og fik en
Præsident og en Rigsdag med to Kamre. Repræsentanternes Hus havde 593
Medlemmer, 1 for hver 800000 Indbyggere, senere ændret til 1 pr.
Million Beboere. Oprindelig var enhver Mand over 21 Aar Vælger af
Valgmænd, senere er Valgretsalderen sat op til 25 Aar; dog skal
Vælgerne have boet 2 Aar i Valgkresen og enten betale mindst 4
Dollars i direkte aarlig Skat eller eje mindst 1000 Dollars eller opfylde
et Par andre Betingelser. Senatet havde oprindelig 264 Medlemmer,
men efter Ændringen i 1918 har det kun 168.

Forholdet mellem Præsidenten og Rigsdagen er dog langt fra endnu
klaret. Der har været heftige Kampe om Parlamentarismen. Baade
Juan Shih Kai og andre har gjort Forsøg paa at genindføre
Kejserdømmet; men disse Bestræbelser er dog hidtil strandede. Men Kina er i
en Tilstand af ustadig Ligevægt; det hele Statslegeme kan svinge

140

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free