Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 16. Klosterkirker og Klosteranlæg - § 17. Kapeller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Nrk6Btittet:
21. Bt, I^aurentii NoBter paa Mdarnolin (oa. 1104), benediktiner
sd!luuiao6NB6r).
22. Elgesæter Kloster (ca. 1170), Augustiner.
23. paa Lakke ved Mdai’oB (t, 1157), Venediktiner.
24. DoininikanerklcMret i I^idaroB (oa. 1230).
25. i MdaroB (etter 1280).
26. Bt. Mariæ Kloster paa Tautra (ca. 1207), Cistercienser.
27. St. Andreæ Nonnekloster paa Rein (1226).
Endnu findes betydelige Kirkeruiner ved Klostrene paa
Hovedøen, Utstein, Lyse, Selje, Rein, Tautra og Bergen (Dom
kirken). Om vore Klostre se forøvrigt Chr. Langes Kloster
historie.
§ 17. Kapeller. Kirkebygninger, der kun benyttes til enkelte
gudstjenestlige Handlinger, eller som er 3.t privat Karakter, kal
des Kapeller og kan med Hensyn til sin specielle Bestemmelse
være Daabskapeller, Gravkapeller, Borgkapeller eller Bedehuse
(Oratorier), vor Middelalders «Kross», der har sit Navn af, at
de opførtes omkring de ved Veiene opsatte Andagtskors. De
rundt om paa de store Gaarde opførte Privatkapeller kaldtes
hos os 2s^6n66Bkir^6r. Da I)aadBkap6ii6r (VaptiBt6ri6r) og
Gravkapeller ligesom Bedekapeller, indviede til bestemte Helgener,
ofte knytter sig til Nrk^rns, Banini6ndv3F6B de ofte med disse
som integrerende Dele af Kirkerne (Stuker, Kover). Særlig
hyppige var de til Kirkerne føiede Mariakapeller (Maristuke,
engelsk Ladychapel) og de i Kirkens Vestende anlagte Daabs
kapeller. De fritstaaende Gravkapeller var gjerne enten runde
eller ottekantede Centralbygninger, udgaaede fra de antikk
romerske Gravbygninger, navnlig Mausolæernes runde Grund
form, der saa videre overførtes paa de fritstaaende Daabs
kirker, Baptisterier, dels vel stammende fra de romerske Rund
sale og Bassiner i de offentlige Bade, men visselig ogsaa
sammenhængende med Gravkirkernes Form med Hensyn paa
Rom. 6, 4 og Coil. 2, 12. Centrum dannedes i Baptisterierne
af Daabsbassinet, piscina (Fiskedammen) kaldet, med Hensyn
paa Mare. 1, 17, i Gravkapellet af Sarkofagen"; men oftest var
en Altarnische ligeoverfor Indgangen knyttet ogsaa til Rund
bygningerne (§ 14).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
