- Project Runeberg -  Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi /
114

(1902) [MARC] Author: Lorentz Dietrichson - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Kirkelige Brugsgjenstande (Tektonik) - Første Kapitel. De til bestemte Steder i Kirken knyttede Gjenstande - Første Afdelning. Gjenstande i Koret - § 72. Piscina og Døbefont

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114
Bin Plads i Koret, i den katholske Kirke tinder Daaben Sted
enten i særskilte Bygninger (Baptisterier — foruden Bapti
sterierne i Rom og Ravenna, Bapt. i Panna, Pisa, Florents
o. fl. St.) eller i et særligt Daabskapel i selve Kirken (San
Marco i Venedig) eller i Kirkens Vestende, et Symbol paa, at
Daaben er Indgangen i den kristne Kirke. Døbefonten er
et sædvanlig af Sten (Fig. 57), men ofte ogsaa af Metal dannet
rundt, firkantet eller polygonalt Kar, sædvanlig, naar den er
Fig 57. Debefont »f Sten.
Stavanger Domkirke.
af Sten, staaende paa en bred
Fod eller helt kompakt, men
saafremt den er at Metal
(Døbekjedel) gjerne hvilende
paa fire Fødder og forsynet
med Metallaag. Man skjelner
mellem Fontens Fod, Lakken
og Laag — det sidste er gjerne
at Metal. Paa enkelte Steder
i Tyskland og i Norge findes
Døbefonter at Træ (Fig. 58),
hos os at rund Form og for
synede med et Trælaag at
konisk Form — det Hele lig
nende et stort Timeglas. De
er vistnok alle yngre end Re
formationen. Vi k,lender fem
saadanne fra Bø Kirke, Gaara
Kirke, Atro Kirke, Flatdal
Kirke og Eggedal Kirke. I Bunden skal Fonten (af fons,
altsaa ikke «Funt» have en ophøiet Plade, paa hvilken Dsde
kanden, den Vandkande, der indenolder Osdevandet, kan BXtt6B.
Fra det 14de Aarhundrede optager Døbefonten et Døbe
tad. Døbefadet er for det meste at Messing, nar gjerne figurale
Fremstillinger i Bunden (Syndefaldet, Lammet, Hjorten o. 8. v.)
og omkring Randen en Omskrift, der ikke sjelden trodser
enhver Dechiffrering, da den ofte kun bestaar at tilfældigt
BaminenBtilled6 LoABtaver.
De smagløse under Rationalismens Tid i vort Land yndede,
midt i Koret anbragte hængende Døbefonter i Form at Engle,
holdende et Døbefad i Haanden, broget malede og forgyldte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:48:47 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeark/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free