Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
alt, hvad der foreligger. Overhovedet ser det ud til,
at man i den apostoliske tid kun saare nødigt skred
til at udstøde nogen af menigheden. Vistnok giver
Paulus (i Kor. 5, 11) den almindelige bestemmelse,
at man intet skal have at skaffe med nogen, der
kaldes «en broder» og dog er «en skjørlevner eller
en gjerrig eller en afgudsdyrker eller en skjændegjest
eller en dranker eller en røver»; men at denne
bestemmelse ikke paabød udstødelse af menigheden,
det er bevisligt (kfr. især 2 Kor. 12, 2 r samt 2 Thess.
3, 14—15). Trods alle de laster og synder, Paulus
revser i sine skrivelser, kjender man dog kun to
eksempler paa virkelig udstødelse af menigheden,
nemlig blodskjænderen i Korinth (1 Kor. 5, 5) og
Alexander og Hymenæus (1 Tim. 1, 20); det er
altsaa de værste arter af utugt og af falsk lære, der
to gange under Pauli virketid har fremkaldt
exkom-æunikation; denne er begge gange iverksat ikke af
vedkommende menigheds ledere, men af apostelen
selv. —
Ingen tør negte, at aanden virkede kraftig i den
apostoliske tid og var udgydt over menighederne i
en fylde, som ingen senere tid kan opvise sidestykke
til. Kommer nu hertil, at evangeliet dengang blev
prædiket rundt om i landene af apostoliske mænd,
al Herrens egne apostle, saa vil man nok kunne
forklare sig, at den apostoliske tid maatte blive en i
kirkens historie klassisk tid, og man vil beundre den
evangeliets magt, der af tidens saa dybt sunkne
hedninger kunde skabe menigheder af saa rigt aandsliv.
Men er den apostoliske tid aandsudgydelsens og
vækkelsens tid i udmerket forstand, saa maa man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
