Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
i Lilleasien feirede nemlig Kristi opstanclelsesfest
samme dag i aaret, som jødernes paaske indtraf
paa, og de mente, at dette havde været skik og
brug iblandt dem lige fra apostelen Johannes’s dage
af. I Rom derimod, saavel som i de øvrige
vesterlandske menigheder, vilde man absolut festligholde
den kristelige paaskefest paa en sondag som Kristi
opstandelsesdag, og derfor henlagde de paaskefesten
ti! den første søndag efter jødernes paaske. Denne
forskjel mellem vesten og østen i henseende til dagen
for paaskens højtideligholdelse havde i længere tid
været kjendt, uden at nogen af parterne af den grund
havde fordømt hinanden. Men saa optraadte den
myndige romerske biskop Victor med krav paa,
at de østerlandske menigheder skulde opgive sin
gamle skik og antage den vesterlandske, saa at
paa-slcen kunde feires paa samme dag overalt inden den
kristne verden. I modsat fald vilde han ophæve
ethvert samfund med dem. Dette vilde ogsaa
sikkerlig være skeet, hvis ikke Irenæus sammen med
de sydfranske biskopper havde optraadt og med sin
indflydelse bilagt striden og hindret bruddet, saaat
ikke, som han selv siger, Guds kirke skulde
sønderrives for ydre skikkes skyld, medens det som var
det høiere, troen og kjærligheden, blev traadt under
fødder. Saa blev da enden den, at begge parter
fulgte sin skik lige til kirkemødet i Nicæa 325, da
den vesterlandske ordning blev gjennemført overalt
inden kirken.
I aaret 202 døde biskop Irenæus; gamle
beretninger vidner, at ogsaa han beseglede sin lære og
tro ved martyrdøden under keiser Septimius Severus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
