Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
betydning. Biskoperne i landenes og provinsernes
hovedstæder var selvfølgelig langt dygtigere mænd
end deres embedsbrødre i smaabyerne; deres
menigheder var baade større, rigere og af et langt dybere
aandeligt liv end menighederne i de mindre steder
og ude paa landsbygderne. Det var derfor en
ganske naturlig udvikling, at de mindre menigheders
biskoper i en provins snart kom til at staa i et
mere eller mindre udpræget afhængighedsforhold til
provinshovedstædernes biskoper, der da i
virkeligheden fik en stilling, der har adskillig lighed
med erkebiskopernes i middelalderen. Saaledes
mødte f. eks. biskop Athanasius af Alexandria frem
paa et kirkemøde med 48 ægyptiske biskoper, der
alle var ham underordnede. I det hele taget kan
man sige, at jo større og indflydelsesrigere en
menighed var, desto mere anseelse stod ogsaa deres
biskop i, og desto større indflydelse fik han ogsaa i
videre kredse.
Efterat Konstantin den store havde opslaaet
sin residents i Konstantinopel, havde del store
romerske rige i virkeligheden faaet to hovedstæder. I den
nye hovedstad ved Bosporus var regjeringens sæde,
der boede keiseren omgiven af sit straalende hof,
og didhen strømmede ogsaa uhørte rigdomme ind
fra alle rigets egne. Al denne keiserstadéns
herlighed kastede nu ogsaa sin glands over biskoperne i
Konstantinopel, der efterhaanden vandt en stor
indflydelse over menighederne i osten og snart begyndte
at drømme om, at de var kaldede til at indtage
den samme overledelse, den samme eneherskerstilling
i kirken, som den enevældige keiser havde i staten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
