Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Fra universitetsstaden tog Petter Dass tilbage
til Helgeland, hvor han forst blev huslærer i Vefsen
hos sogneprest Jakob Wirtmand, med hvis
steddatter Margreta han senere blev gift, og derpaa
(1672) ordineret som personel kapellan hos den
daværende resid. kapell, til Næsne Henrik
Din-clow. Uagtet denne opførte sig mod ham som en
god husbond,» var dog hans kaar, som alle
personelle kapellaners paa den tid, meget kummerlige:
<Jeg som en anden bonde arbeider for mit brod,»
synger han.
»Mit embeds indkomster var aldrig saa god,
at jeg kunde kjøbe en sko til min fod
og hoser til at skjule min’ hæle.»
Snart skulde imidlertid lysere dage oprinde. I
1681 døde hr. Dinclow, og Petter Dass blev nu
dennes eftermand som resid. kap. til Næsne, og
efter at have tjent i denne stilling i 8 aar, da
indtraadte det, som han synger om:
Gud gjorde endog mere,
end nogen tid jeg bad,
han end mit kald formere,
Gav kald paa kald i rad.
Thi i 1689 blev han nemlig udnævnt til
sogneprest til Alstarhaug, der, som det heder i en
samtidig optegnelse, var det «rigeste og formuendste
kald ikke alene i Nordlandene, men i al
Throndhjems stift.» Dette er ogsaa rimelig nok; thi
Alstarhaug kald bestod dengang af de nuværende
prestegjeld Tjøtto, Herø, Stamnes, Alstarhaug, Vefsen,
Hatfjelddalen, Hemnæs, Mo og Næsne. Det maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
