Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
som han ikke har vundet, og kongen for ædle
tanker, som hans formørkede hjerne ikke
formaaede at fatte. Han angriber aldrig kongen,
ikke engang’ kongemagten.
De to kjæpheste, hans opposition i
begyndelsen stadig rider, er adelen og tyskernes
indflydelse. Befolkningens dybe ærbødighed
for den første, dens passivitet ligeoverfor de
sidstes anmasselser og arrogance viste, at
nationen manglede selvfølelse. Det var denne,
han vilde vække. Han siger det udtrykkelig
i fortalen til „De Vonner og Vanner," idet
han taler om at „opvække saa megen
selvfølelse hos mine medborgere af middelstanden,
at de ikke tro sig trængende til at søge ly"
hos andre.
Senere tager han sigte paa det vilkaarlige
i den absolutistiske regjeringsform og priser
den franske revolution. Hvad det sidste punkt
angaar, siger han selv meget træffende i en af
sine viser:
„Uskyldig er vor politik;
vi glæde os, naar vel det gik,
og ønske, at den gode sag
ei fare maa i mag.
Men om vi stundom bande Pitt
og rose Robespierre lidt,
staar statens ro dog ei paa spil,
nei, der skal mere til."
Og selv hans angreb paa absolutismen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
