Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
omgaaes husets venner, saa meget hun havde
lyst? Der var jo ingen fare.
Al den oprindelige lettroenhed i hans natur
havde samlet sig om hende; hun var det
fredlyste punkt i hans tanke, hvorhen hans mistro
ikke havde kastet den svageste stribe af skygge.
Han havde „den største og mest ubegrænsede
tillid" til hende; hvis der var noget, han troede
paa, saa var det hendes „dyd", hendes
„grundsætninger" og hendes „omhu for sin ære."
Aldrig et øieblik kunde det falde ham ind at
tvivle paa, at hun jo vilde afvise enhver
tilnærmelse „med den fortjente haan eller dog
med railleri, som du har saadan overflødighed
paa og det af den fineste sort"56). Ethvert
menneske har en chimære, det tror paa —
hun var hans chimære. Han havde et skarpt
blik for mange af hendes feil og
smaaskrøbelig-heder; men naar det gjaldt hendes ærlighed,
hendes retskaffenhed, hendes æresfølelse, havde
han skylapper for begge øinene.
Slige skraasikre ægtemænd med skylapper
paa faar let et komisk anstrøg. Men det var
kun i ringe grad tilfældet med ham — dertil
var hans tillid af en altfor smuk og nobel
natur.
Naar han ikke anede den fare, der
nærmede sig fra en kant, hvor han var tryg,
havde det desuden en meget forklarlig grund
i den omstændighed, at han havde fuldt op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
