Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
personlig animositet som forklaringsgrund.
Det var ikke Colbjørnsens had, men den
russiske keisers forbitrelse over den danske presses
frisprog, som var den egentlige aarsag til, at
regjeringen skred ind ved denne leilighed. Den
var saa meget mere kjærkommen, som man
allerede omgikkes med den plan helt og holdent
at ophæve trykkefriheden64).
Sagen vakte naturligvis umaadelig opsigt
og blev i den første tid en ren finansoperation
for Heiberg. Under titelen „Læsning for
publikum" begyndte han nemlig at
offentliggjøre alle akterne; selv dokumenterne
vedkommende Colbjørnsens affære med
gjæst-giveren fandt plads i dette hefteskrift, der fik
en umaadelig udbredelse. Slige stridsskrifter
var nemlig publikums kjæreste læsning, og de
opnaaede derfor det bedste honorar af
forlæggerne. Heiberg fortæller selv, at han fik „det
i Danmark uden tvivl uhørte honorarium fem
og tyve rigsdaler for arket"65).
Men denne herlighed blev ikke af lang
varighed; netop som processen og trykningen
var i fuld gang, blev der gjort alvor af
trykkefrihedens ophævelse ved presseforordningen af
27de september 1799. „Læsning for publikum"
maatte stanse, og Heiberg havde nu i
virkeligheden intet mere at gjøre i Danmark.
Juleaften 1799 faldt endelig dommen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
