Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere udsprunget af Tidens Pande. Vi har en Malerkunst, der har sat sig som Maal
bare at være Maleri, og herfra kan vi øjne en Kunst, som lægger det personlige,
det følelsesbestemte lil Side for bare at tale til Synssansen. Det hænger sammen
med en allerede eksisterende Spaltning mellem en Kunst, som er subjektiv, stærkt
følelsesfuld, bekendende, og en Kunst, som er objektiv, ikke personlig pointeret
men stærk i det billedmæssige, de Elementer, det bestaar af materielt. Vi er ked af
Personlighed fremfor alt i Maleri og længes mod en Malerkunst, hvor
Personlighederne lægger deres Kræfter i til Bedste for Billedets Skabelse som optisk
Skønhedsgenstand og ellers bliver borte. Personlighed kan og skal ikke undgaa at vise
sig ved Billedets Tilblivelse, hvis man ellers behøver at vide Autor, men det gør
Kunsten ringere, naar den kommer med sin Pegefinger og belærer og anvender det
billedlige til at bekende sin Svaghed eller sin Styrke eller sit æstetiske Syn.
Fortællingen og den saakaldte Portrætlighed er fjernede, Personligheden er ved at
pakke sit Tøj sammen.
Der bliver da rent Maleri tilbage, hvor kun det synlige taler et klart Sprog
et overfladisk Maleri, kun Nydelse for Øjne.
Helt klart skelne sine egne Faktorer fra hinanden og dømme dem rigtigt kan
Tiden ikke, men til Gunst for de moderne kan del siges, at alle store Kunstnere
har været moderne, staaet lige midt i deres egen Tids Fænomer, taget graadigt
imod dem og givet dem fra sig igen omsat i en Rytme, som Tiden selv aandede.
Disse Fortidens store bruges da til at rette Bebrejdelse mod Ungdommen med, men
de selv vilde have misundt Ungdommen dens Fart, og man siger, af de moderne
Arbejder Ikke ligner Naturen, selv om man aldrig har set Naturen efter, men kun
kender den fra tidligere Tiders lunefulde Behandling.
Jeg husker en Aften, hvor Wanscher med Karsten som Eksempel næsten
korporligt demonstrerede hans ubetvingelige vilde Maade at faa sine Billeder i Stand paa.
Der var Inspirationens og den stærkt personlige Følelses Indsats og Triumf.
Det er ikke for al værdsætte Wanschers ubeskrivelige tindrende Fart og
Klarhed ril ar sige Tingen, og om det var rigtigt, ved jeg ikke — sandt maa det have
været, det føltes i ens Krop — jeg nævner det, fordi det for mig er blevet som et
Symbol paa en Genialitet, som nu er gammeldags. Vor Tids Genialitet er mere i
Slægt med Willumsen. Mere tænksom og skarp, mere yndefuld, ikke saa
overdaa-dig. Genialitet tidligere var rød — paagaaende, indtrængende, fuld af personlig
Meddelelse — den nye er blaa, lader Tingene og Billedelementerne leve deres eget
Liv, upointeret med Afstandens Skønhed over sig.
Kan der undervises i at male, kan der indvirkes paa dem, der af egen Drift
eller efter andres Valg skal være Kunstnere? Det rigtige er selv at vælge, men
det sker jo mest i senere Alder. En Mængde følger Forholdenes Anvisning og gaar
paa Akademiet. Naar de er færdige derfra, har de ingenting lært. Kunst kan de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
