- Project Runeberg -  Klingen / 1. Aarg. 1917-1918 /
[7:4]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SWAN E

Med sit blide Navn, der næsten messer sig ind i vor Bevidsthed,
kom han frem i dansk Kunst i den Tidernes Morgen, da han og Niels
Hansen gav Optakten til vor Tids Gny. Ene var de dengang om Forargelsens
Kaabe, ene om Glæden ved at ville det nye.

Fra Fynboernes Farveglæde og Kraft stammer han ned, men til deres
Indsats skulde han lægge noget henimod det absolutte, en ny og dristig
Fordybelse i Materialet, Farven, han sprang ud i den mere hovedkulds end
de fleste andre og kom igen broget og skinnende for Resten af Livet. Og
mens han tilfredsstillede sin Længsel mod det almengyldige, næsten kærlige,
som det brogede ejer, saa inddryppede han i vort Sind den samme Glæde,
der sidder i Underbevidstheden som et sødt Minde om en barnlig Harmoni af
rødt og gult og blaat, eller det har givet os tydelige, begejstrede Billeder,
vi aldrig glemmer, som den straalende »Jacobsdrøm«, Mandsdrøm, Viljen,
der stræber mod Himlen ad Farvernes Stige, ad Regnbuen.

Nu har han i 12-14 Aar ubestrideligt og uafvendeligt været Swane i
dansk Malerkunst, — hans Sejghed og uselviske Glæde og Kærlighed til
Kunsten vil samle spredte Straaler til et Knippe af Lys og for alle Tider i
dansk Kunst gøre ham til Swane.

Albert Naur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 14 19:52:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/1/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free