- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[9:7]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saasnart De altsaa gaar bnil over fra Sort lil Hvidl,
hvorved den forste nT disse Abstraktioner snavel for Ojet som
for Forstanden bliver Holdepunktet, smører vi linre op.
nnaer vi ikke Mesterskabet og bliver ikke Herre over os
selv. Under denne Periode (jeg er midt lil af or til at
gentage). nærmer vi os de Undervirrker, som vi fra gammel
Tid besidder, og linder i dem en Tresi. en Slutte, som
Svømmeren i Planken. Alt. hvad l)e siger mig i Deres
Brev. er ganske rigtigt. Vi ses snart igen. haaber jeg.

tU<l«a Httoi.

Min karre Bernard. Jeg svnrer ganske kort paa nogle
Afsnit af Deres sidste Brev. Som De skriver, tror jeg
virkelig med Hensyn til de sidste Studier, som De saa hos
mig. at have gjort Fremskridt, omend langsomme. Det er
altid smerteligt at mnatte konstatere, al den Forfinelse med
Hensyn til Billederne og Udviklingen af Udtryksmaadeu.
der opstnar af Fnrstaaelsen af Naturen, altid har Alderdom
og legemlig Svaghed lil Følgesvende.

Nnar de officielle Saloner vedbliver at være sna
danr-lige. saa er Aarsagen nt suge deri. at deret Foranstaltninger
som oftest antager for store Dimensioner

Det var rigtigere at se noget mere paa personlig
Fo-lelse. Iagttagelsesevne og Karakter.

Louvre er den Bog, hvori vi lierer at læse. Vi mau
imidlertid ikke lade os neje med at holde fast ved vore
benimte Forgængeres smukke Formler. Lad os gore os fri
deraf Tor at studere den smukke Natur, lad os soge nt
lære dens Aand al kende og at udtrykke os i
Overensstemmelse med vort personlige Temperament. Tid ug
Kfter-tanke klarer eflerhaanden Blikket, og lilsidst kommer
For-staaelsen til os

I denne Begntid er det umuligt at praktisere denne dog
saa rigtige Teori udendørs. Men Udholdenhed hjiel|>ci os
til at forslaa Interiører som alt andet. Kun de gamle
Levninger er heminende for vor Intelligens, der skal piskes op.

De vil forslaa mig bedre, nnar vi ser hinanden igen.
Studiet klarer i den Grad Blikket, at den beskedne og
kolossale Pissarro beholder Rot i sine anarkistiske Teorier.

Tegn, men betænk, al del er Refleksen, der betoner
Formen, Lyset; at den ydre Form skabes ved Hjælp af
den almindelige Refleks. Hjerteligsl

Deres — —

Aix. 23. Oklobtr ilH/.?.

Min kære Bernard’ Deres Breve er mig af to Grunde

dyrebare, for det første af en rent egoistisk, da deres
Ankomst river mig ud of den Ensformighed, som den uaf-

biudte Forfølgelse af el og samme Maal foraarsager, saa at
i Øjeblikke af fysisk Udmattelse en Art nandelig Tomhed
indtræder, og for del andet fordi de liltkvndrr mig til,
sandsynligvis lidt for ofte. at gentage for Dem, hvor haard-

i);ikket jeg viger nt legemliggøre, hvad der i Naturen viser
sig for os som Billede. Og at udvikle Tesis vil sige —
uden Hensyn lit vort Temperament eller vor Kraft overfor
Naturen — at give et Billede af det. vi ser, og glemme alt,
in ad der før har været malet. Dette tror jeg vilde hjælpe

Kunstneren til nt vise hele sin Personlighed, hvad enten
den uu er stor eller lille.

Ca. halvfjerds Aar gammel hindrer Lysets mangefarvede
Flimren mig i at dække mine Lærreder og afgrænse
Genstandene. naar Berøringspunklerne er meget tynde og sarte.
Paa den miden Side svirrer Fladerne mellem hverandre,
hvorfor Neo-lmpressionisten danner Konturerne ved Hjælp
af en sori Streg, en Fejl. der af alle Kræfter burde
bekæmpes.

Kun ved nt raadspnrge Naturen lykkes det os nt naa

vort Mnal. Jeg husker nok, at De %ar iT........ men paa Grund

af Besværlighederne -ved at indrette mig hjemme, var jeg
nødt til helt og holdent at lade mili Familie disponere
over mig, hvad den benytter sig af — og derover glemmer
mig en Smule

Saaledes ei Livet; i min Alder skulde jeg have noget
mere Krfnring og anvende den lil det almene Vel. Jeg
skylder Dem Sandhed i Malerkunsten og vil sige Dem den.

Deres gamle

Paul Cizanne.

Air. 31. Septemlvr IWHi.

Min kære Bernard’ Jeg hellnder mig i en saadan
Tilstand nf alvorlige cerebrale Forstyrrelser, nt jeg et Ojchlik
frygtede at miste min Smule Forstand. Efter den
frygtelige Hede. hvorunder vi led, er vore Gemytter i den milde
Temperatur ntter faldet lidt til Bo, og del var paa huje
Tid; nu gnnr det bedre, og jeg tror. hvad mine Studier
an-gaar, al kunne dømme rigligere. Vil jeg naa del saa ivrigt
søgte og læuge forfulgte Maal? Jeg ønsker det. men sna
længe del ikke er nsaet. bliver el svagt Uliehag siddende,
som ikke vil svimle, før jeg er kommet i Havn, nemlig
ved at bringe Malerkunsten til højere Udvikling, end den
før havde opnanet, og derved skabe beviskraflige Teorier.

Teorier er jo letle nok ni opstille, men nt give Beviset
for. hvad man tænker, foraarsager alvorlige Vanskeligheder.
Dei for fortsætter jeg mine Studier.

Men jeg har læst Deres Brev endnu engang og mærker,
al jeg intet besvarer. De man undskylde mig. det kommer,
som jeg allerede bar sagl Dem. kun af den uafbrudte
Arbejden mod del foresatte Mital. Jeg studerer altid eder
Naturen. og det forekommer mig. at jeg langsomt gør
Fremskridt. Jeg vilde ouske. De var hos mig. thi Ensomheden
tynger altid lidt, men jeg er gnmmcl og syg og har svoret,
hellere at dø malende end gna til Grunde af den uværdige
AlTældighed, som truer Oldinge, nuar de lader sig beherske
af sjælsforraaende Lidenskaber Naar jeg en Dng faar den
Fornøjelse nt tr.rlTe Dem igen, vil vi forslaa hinanden bedre.
De undskylder nok, at jeg bestandig kommer tilbage til
del samme Punkt, men jeg naar til den logiske Udvikling
af, hvad vi ser og føler ved Studiet nf Naturen — og
behøver derfor ikke mere at lieskæftige mig med Teknik,
som Tor os kun er del simple Middel til at vise Beskueren,
hvad vi selv føler, og derved opnaa hans Bifnld. De Store,
som vi beundrer, har heller ikke gjort andel end netop det.

Med hjerteligt Hnundlryk mindes Dem Deres
egensindige. sejglivede Paul Cizannt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free