Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
sedvanlige stol ved vinduet; serken klisset til
kroppen, for hun var koldsved.
En stund efter kom de ind, Fanny og Julius.
»Du skulde rigtig tat og vært med du,* sa man-
den. ,Det var saa fint ute ikveld saa —*
Helene kunde ikke faa et ord frem; indi sig
lette hun efter ord som var haanfulde, beske, raa
nok. Hun famlet bakover efter minder fra sine
fjerne, fjerne pikedage i byen, efter de skitne glo-
ser og gemene ting hun var blit vidende om, som
hun dengang hadde gaat forbi med høit løftet
hode og ikke læst ænse. Det sat i strupen paa
hende, men hun bet tænderne sammen mot det
endda.
Julius var borte ved komfyren og skvalpet paa
kjelen.
»Det skulde ikke være en skvæt igjen endda
vel —*
Instinktmæssig rørte Helene paa sig, vilde gjøre
sin pligt som husmoren. Men det rykket igjen-
nem hele kroppen hendes — hun følte hun kunde
ikke vaage sig frem paa gulvet, for saa kom hun
til at gjøre ett eller andet forfærdelig —.
»Jeg har vaska op engang alt ikveld,* sa hun
tykmeælt.
»Kjære — jeg kan ta og skylle av de kopperne
jeg —* saa møtte Fanny den andens blik. Hun
gled tilbake i øyngestolen,; det graatskjoldede
ansigt blev blekt; Helene var saa rar i øinene.
nJeg tror jeg faar gaa sta og lægge mig jeg,"
sa hun ydmygt et øieblik efter. ,Jeg er saa træt,
7 — Sigrid Undset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
