Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
parti — han vilde ikke tro det hadde noget paa
sig. Hun var glad i ham, det stolte han sikkert
paa, for hun var nu igrunden snil, Klara, aldrig
hadde hun været andet end snil mot ham. De
hadde det ganske godt til arbeidsfolk at være;
Gunvald hadde bra fortjeneste, og han var et møn-
ster paa orden; han suste nok ikke bort en øre, og
snil og flink og hjælpsom var han hjemme. Bedre
kunde de jo hat det, hvis Klara hadde været flin-
kere — noget tak var der nu engang ikke i hende,
men hun var da snil —.
Det kunde jo hænde — om søndagene for eks-
empel, naar de var ute paa tur med børnene og
de sat slik bortimot kveld utenfor en av de smaa
stuerne oppe ved Sognsvandet eller ved Grefsen
eller i Nydalen. Det skumret og det lugtet av løv
og sommer; der drev trækspillaat og dansemelodier
under trærne og de hadde hat med sig litt godt
drikkendes og de traf mange folk. Da kunde det
hænde at Klara blev lystig; det glimtet til og gnistret
i de grumsede brune øinene hendes, og hun lo og
hekset mot en eller anden. Det støtte ikke Gun-
vald at hendes latter var hvinende og hujende,
for han var ikke vant til anden slags kvindelatter,
men naar den blev dæmpet og mørk og hendes
stemme kurret kjælent nede i strupen, da kunde
han føle det akkurat som han hadde et gammelt
saar dypt inde i sig og det holdt paa at værke op
igjen. — Men saa mørknet det mere og mere, og
Klara gik ved hans side indover den støvhvite
landevei; lille Mathilde hang ved morens haand og
8 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
