Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blaise Pascal. 63
Syn af Mennesketankens Afmagt raaber
Digteren af Jobs Bog til Mennesket: »Er
du kommen til Havets Dybder, og har du
vandret der, hvor Afgrunden ransages? Har
Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan
du se bagom Dødens Skyggeporte?« Her
har vi fremdeles de dybsindige Kor i de
attiske Tragedier, her har vi Szns Visdom:
»Det allerbedste er ikke at være født, ikke
at være, Intet at være; det næstbedste snart
at dø.« Og her staar vi endelig ved
Udspringene til den nyere Tids Pessimisme,
der i lige høj Grad er af intellektuel som
moralsk Natur.
Den intellektuelle Pessimisme synes mig
bedst udtrykt i to typiske Personligheder:
den digtede Faust og den virkelige Pascal.
Faust, Mennesket, der har
gennemvandret alle Videnskaber, uden at kunne finde
Ro for sin søgende Sjæl og tilslut, overtræt
af sin Tankes vanmægtige Kredsløb om sig
selv,” staar op og kaster sig ud i de hede
Lidenskabers Liv for at blive de gnavende
Spørgsmaal kvit og nyde de Glæder, som
den golde Tænkning bedrog ham for.
Og Pascal, den unge geniale Forsker,
hvis eneste Glæde er Undersøgelsens,
Spekula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
