- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind II. Teater : anden samling /
149

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For træet er der haab 149

DEN SYKE. Ja og saa kan jeg være menneske og ikke
patient den stunden.

VENNEN. Det var rigtignok no jeg skulde talt med
dig om. Men det kan ogsaa være til en anden dag.
(Hustruen hen og aabner døren tilvenstre. Raske skridt
opover trapperne. Hun gaar ud trækker døren igjen efter
sig.)

DEN SYKE. Vi kan bare gaa ind til Elly saalænge, hvis
det er no hemmelig. For jeg vil ikke be dig ind i
et sykeværelse.

VENNEN, Ja det er snart gjort ... jeg har jo altsaa
havt dit manuskript til gjennemlæsning — — (De
gaar ind første dør tilhøjire. Samtidig hustruen og dokto-
ren ind.)

DOKTOREN. Naa det var godt.

HUSTRUEN. De har bare en liden konference . .. Det
gjælder formodentlig den ulyksalige boken. Jeg
haaber ialfald, han vil meddele ham det skaan-
somt.

DOKTOREN. Han holder ham vel endelig med selskab
ikveld. Det var da aftalen mellem os i bodegaen.
Under alle omstændigheder blir du med naturligvis.

HUSTRUEN. Jeg ved ikke, Harald. Det hele er mig
inderlig imod. Hverken du eller jeg tænker eller
gjør no galt, men det er alligevel som om vi be-
drog ham, du som ven og læge og jeg som hustru.

DOKTOREN. Hvad sir du, Elly?- Det er da en uskyl-
dig ting, at vi to er venner. Jeg kjendte dig længe
før du traf Adolf. Og desuden forsømmer du ham
ikke. Du er om ham nat og dag. Det halve kunde
være nok. Og der er heller ingen overhængende
fare. Han er bare urimelig egoistisk.

HUSTRUEN. Han skal dø, det ved vi begge. Og det
forfærdelige er, at jeg kan forsone mig med tan-
ken. Den oprører mig ikke længer. Den gjør mig
nok bedrøvet, men — hare bedrøvet. Jeg tror jeg
vilde føle hans død næsten som en befrielse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free