Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Giordano Bruno
skuelser med de uvante og vænne øinene til et stær-
kere lys, ja tilsidst maa præsterne forkynde Gud paa
en ny maade og i en ny aand.
Midt i det sekstende aarhundrede udkom det store
værk af Kopernikus, beskedent og forsigtigt, frem-
stillende sig som en matematisk hypotese med visse
krav paa sandsynlighed og tilegnet en pave.
Dets titel var De revolutionibus orbium celestium,
og det frembragte en revolution mellem menneskene.
Det flyttede lyset ud af kirken og overlod den til
kjærterne og halvmørket. Det berøvede kirken den
autoritet, som opretholdes ved fornuft, og prisgav
den til at hævde sin autoritet ved tvang.
Den nye tid, som indledes ved en astronomisk op-
dagelse, bestemmes af den ene kjendsgjerning: kir-
kens aandelige forlis.
Den forgangne tid, middelalderen, med det gyldne
slæb, som kaldes renæssancen, bestemmes af kirkens
aandelige eneherredømme. Dette herredømme var
fornuftsgrundet. Det vældige filosofiske bygværk,
som opførtes paa antikens ruiner, fængslede enhver
stridig enkeltfornuft indenfor sine mure. Aristoteles
kunde takke Kristus for sin redning fra forglem-
melsen, og Kristus kunde takke Aristoteles for sit
logikbefæstede verdensrige. De to stod i uløselig tak-
nemmelighedsgjæld til hinanden og hang ubrødelig
sammen.
Forudsætningen var denne forfærdelige tankelam-
mende: at sandheden engang for alle havde aabenba-
ret sig i verden og fundet sig tilrette i en geistlig-
verdslig organisation, og at alle aandelige anstren-
gelser maatte gaa ud paa at tilegne sig sandheden
ved at tjene organisationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
