Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Naturliv
den veirer og venter; men hver gang en af banden
pløjer sig gjennem mængden, trækker hver især sig
forsigtig ud af berøringsvidde.
Den borgerlige selvtilfredshed og den nomadiske
livstilfredshed maaler hverandre. Zigøineren udfol-
der sit privatliv under hundrede øine, og deres blik
naar ham ikke. Veienes luner fører ham ind mellem
de fastboendes huse, og hans ørkenvaner indskrænker
sig ikke. Denne urokkelighed virker som en ufor-
skammethed. Det krænker samfundets mennesker i
deres selvagtelse, at omstreiferne ikke generer sig for
dem, ikke ser dem, ikke misunder dem. En fant med
to friller og en uægte ungeflok — fy for en frækhed!
Og mængden med sine skatter og tynger, sin stemme-
ret og sine stavnsbaand, fornærmes dobbelt, fordi
den selv misunder zigøineren hans husløse frihed og
lovløse lykke.
Den agtværdighedens moral, hvis opraab er: — Det
er for galt! opstaar ved sammenstød af de vandrende
mennesker og de fastsiddende. Akerdyrkerne og noma-
derne, landbyggerne og landstrygerne er fiender gjen-
nem naturens tilskikkelser. Det fastsiddende men-
neske føler sig som den høiere typus, men han har
ikke kunnet fæste sig uden at binde sig, uden at
finde sig i tvang, uden at opgive friheden. Stat er
ufrihed. Love er ufrihed. Eiendom er ufrihed. Men
under den vildledede egoisme, som har skabt sig et
ideal i besiddelse og en glæde i arbeide, slumrer ly-
sternes dunkle mangfoldighed, drømmer de vigende
himmelrande, lokker uendeligheden af livsens mulig-
heder. Og naar det fasttrollede menneske engang mø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
