Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommerbrev 53
vinrøde hav. Og alle de digtere, som siden laante
hans øine, har laant hans ord. Og de har ret. Denne
skjønhed er uforstyrrelig. Den aabenbarer alt og
derfor bestandig det samme. Dens hyldning former
sig naturlig i de samme ord.
Her fra skrænten af solbjerget ser jeg bag Athenes
forbjerg Sirenernes øer. Skylla og Karybdis er ikke
sagn længer, Odysséen ikke et diset epos, men levende
geografi. Realiteterne staar med klare profiler i dette
mægtige lys. Fjernt mod sydost skimter jeg den døde
kyst ved Pæstum, hvor Poseidon endnu har sit væl-
dige forladte tempel, Nærmere, over paa den fast-
landsnære klippepynt af øen staar ruinerne af Villa
Jovis. Men intet vækker mere stemning af urgraa
ælde end denne trappe, som fører ned fra Anacapri,
tusentrinnet og tusenaarig, hugget ind i fjeldet af
Foinikere eller af Hellener!
«Som træernes blade og løv er de skiftende slæg-
ter.»
Gamle Homér! Vel er bladene forskjellige, men
løvet er bestandig det samme. Nedover denne urhi-
storiske trappe kommer de unge piger i den aarle
time med hver sin barile vin paa hovedet over den
stærke, ranke nakke. De er brune og muntre og ser
forbløffede og uforstaaende ud, om nogen tysker kal-
der dem kariatider., Deres bæreevne er ufattelig, men
spørger man dem, hvorfor ikke mændene bærer, ser
de enten forfærdede ud over tankens formastelighed,
eller de erklærer med sine redebonne smil, at barilen
desuden er altfor tung for en mand. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
