Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Mennesket j
tige ræker snuser med sine frynser i tangkrattet, og
krabberne gaar sin ensomme, skjæve gang over sten
og skjæl sk
Under stranden bader et par syvaars smaapiger.
Den ene er hvid som porselæn, den anden teglbrun
af solsteg og overflødig friluft. Hun staar i vand til
opover knæerne, og de smaa lægger skinner pudsig
forkortet gjennem det grønklare vand.
— Jeg er længst ude, roper hun.
— Ja, men jeg var længst ude, svarer den lille
porselænsfigur.
— Nei, for du var bare ved den stenen.
— Ja, men jeg dukket mig helt til halsen.
— Nei, det er ikke sandt.
— Jo, det er saa sandt, at ..
— Ja, men jeg har en dukke i byen, som kan
lukke øinene, og det har ikke du.
Argumentet overvælder den lille porselænspige . .
Mennesket padler sin kano langt forbi den gry-
ende kvindelige logik. Der gyser en svag bris et-
steds henover og krymper fjorden i en bred strime
mellem de glatte solede felter. En nise er oppe og
pæser og dukker igjen uden blik for omgivelserne.
Over paa det andet land staar rugen paa staur op-
over solbakken, og skorstensrøgen fra et hvidt hus
ringler blaa og middagsforjættende opad aasen ba-
genfor.
Det er vidt og vildt, et land ubesværet af folk. Frie
strande, frie skoge, stilhed. Mange græmmer sig
over al vor ledige jord og fremholder som et stort
eksempel for os de smaa urtebedslande, hvor hver
fodsbred muld tvinges til at kaste noget af sig. Men
mennesker som piner hver fordel ut af jorden faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
