- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bimnd V. Epistler og noveller /
111

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den sidste cigaret td

dynasti, røgen dør ud med den, og med ét slag faar
den individuel betydning, dens dødsproces bliver en
begivenhed værdig til at omtales i avisen, Der er
noget af den samme pathos over den sidste cigaret
som over den sidste Inka eller den sidste mohikaner.

Spanjerne mistede verdensherredømmet, men de
beholdt cigaretten. Det er trolig, de nødig vilde und-
være nogen af delene, men naar galt skulde være,
bevarede de den bedre del. Man vænner sig til at
leve uden verdensherredømme; i løbet af nogen gan-
ske faa generationer er man afvænnet. Men cigaret-
ten, som holder sorgløsheden vedlige og fremelsker
velviljen med alt det skabtes ufuldkommenhed og
forkrænkelighed, den er umistelig som luften, hvori
den forbrænder.

Jeg har hørt eller læst om de gamle karaiber, at
deres glemsomhed og letsind ikke kjendte nogen
grænser. Naar de vaagnede om morgenen og saa
solen skinne, skinnede den lige ind i deres vilde og
upaalidelige hjerter. Da var natten ugjenkaldelig
strøget ud af deres bevidsthed, og det første de fore-
tog sig var at læsse sine senge paa ryggen og vimse
tiltorvs med dem, vinke paa liebhabere og sælge dem
for en liden kalebas med pulque. Og dagen gik hen
i sus og dus. Men naar det atter blev kveld, saa de
solen synke, stumme af forundring og skræk. Og
naar mørket seg over dem, da kom der en stor jam-
mer over de gamle karaiber, et minde dukkede op i
deres flygtige hjerner, og med graad og veklager
rendte de rundt og ledte efter sine realiserede senge...

Ved den sidste cigaret er det dulmende at dvæle
ved erindringen om et folk, som gav sig nuet ivold
og nød dagen, før solen gik ned. At brænde sine skibe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/5/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free