Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det evige savn 155
Han tændte lys, endda den lyse sommerkveld stod
ind. Og han bredte store ark foran sig og begyndte.
Han skrev længe ... og engang imellem reiste han
sig og læste op halvhøit, hvad han havde skrevet. Og
mumlet: Netop slig er jeg. Nu vil hun kjende mig.
Og da han endelig la sig, syntes han, ingen kunde
forbyde ham at være tilfreds.
Om morgenen læste han endda engang sit lange
brev, før han lukket det. Saa gik han ned til lade-
stedet og leverte det paa postkontoret. Derpaa gik
han hen og kjøbte en ny, stor hat til otte kroner.
Madam Tønnesen skaffet laks. Hun havde selv
ladet sig ro over til Bollenes, og gutten sovnet i baa-
den ved bryggen, medens hun var oppe. Og hun kom
inbase som efter en kamp, men med laks ….., Alle
de unge damer var reist hjem, hver til sit. Profes-
soren arbeidet paa sit værelse, Inger var ude, og
madamen stod ved kjøkkenbænken og skivet op agur-
ker, da postbudet kom. Han stod udenfor vinduet
og viftet med et stort brev.
— Ak, jeg faar ondt! sa madam Tønnesen. —
Bered mig ingen skuffelse, Nysom!
Postbudet la et par aviser i karmen og beholdt
brevet.
— Det er fra nærmeste stoppested. Og dobbelt
frankeret.
— Vil De komme med det, Nysom, — Husk, at De
staar i offentlig tjeneste.
— Saa sagte, madam. Det er stilet til frøken Pa-
vels, og hun faar slide det med helsen. For er dette
et brev, saa maa det mindst være en af Pauli epistler.
Han la fingeren til lueskyggen og gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
