- Project Runeberg -  Illustreret Kogebog /
592

(1883) [MARC] Author: Charles Emil Hagdahl Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

G r ø n s a g e r .
Forskjellen mellem et finere og tarveligere Bord viser sig sjældent
saa tydeligt i noget som i Anretningen af Grønsager; de kunne fra Be-
gyndelsen af have været lige saa gode paa det ene som paa det andet
Sted, men deres Smag og Udseende er dog aldeles forskjellig, alt efter den
bedre eller mindre gode Fremgangsmaade ved Tilberedningen. Grønsagernes
Egenskaber bero ganske vist meget baade paa den Jordbund, hvorpaa de
ere voxede, og paa den Omhu, man har anvendt paa dem; men selv de
bedste kunne fuldstændigt fordærves, naar de blive tillavede paa en fejl-
agtig Maade.
Grønsagerne ere bedst paa de Tider af Aaret, da de ere mest
udviklede paa naturlig Vis; Spekulationen gjør imidlertid, at de maa
produceres imod Naturens Orden ved mer eller mindre kunstig Avl, og de
ere da mere sjældne end gode. Umodne Grønsager ere for øvrigt lige saa
usunde som umoden Frugt, og utilstrækkeligt kogte Grønsager ere baade
smagløse og vanskeligt fordøjelige.
Ved mere tarvelige Middage serveres Grønsagerne ikke altid som
særskilt Ret, navnlig hvis Kjødretterne ere garnerede dermed; men ved
finere Middage ere de uundværlige og vel sete uagtet deres Simpelhed.
De have deres bestemte Rang og Plads ved en vel ordnet Middag, som
vilde være ufuldstændig uden dem, da de altid afgive et behageligt Tids-
fordriv ved Bordet.
Yed Valget af Grønsager er det af største Vigtighed nøje at lægge
Mærke til de Forandringer, saavel i Udseende som i Smag, som Planterne
ere underkastede paa de forskjellige Aarstider. En Gulerod om Foraaret
er f. Ex. ikke det samme som en Gulerod om Efteraaret o. s. v. De Grøn-
sager ere at foretrække, som ere af Mellemstørrelse, thi de største og de
mindste ere sjældent de bedste, men deres fornemste Værd beror dog
navnlig paa, om de ere friske og ikke visnede, thi i sidste Tilfælde miste
de baade Syn og Godhed samt blive sejge og tungt fordøjelige. Nyligt
høstede Grønsager ere fyldige og faste og have en duftende Friskhed, som
ingen Kunst kan gjengive dem, naar den en Gang er tabt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 26 15:49:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kogebog/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free