Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 3
ligvis; det var jo konsulens søn, og der er dog
forskel , og sådan på den ene side og på den anden
side. Men egenlig var det da værst for mig; det
var jo en højst ubehagelig situation, og jeg kunde
da ikke vise mine gæster døren, når de ikke blev
mig noget skyldig. Og Fabian havde altid betalt
den smule, han flk. Men Fabian var virkelig en
skikkelig gammel fyr, for han sagde ikke et ord,
skøndt han vei nok ærgrede sig. Han blev så gul
som eddike; men han sad helt stille og ståk
hænderne i lommen.
Så kom de også med andre bemærkninger om
ham, og konsulens søn spurgte postmesterens søn,
hvad han vilde have for at bytte næse med Fabian;
for Fabian havde jo sådan et langt næb, der var
lige ved at gå ned over munden. Så sad han og
tyggede på sin skrå, og skæget på hagen gik op og
ned; det var jo det grinagtigste tætte, stive, grå
skæg, man kunde tænke sig; det løb lige fra
underlæben ned i en tot. Det morede de sig også over
og råbte: mæ! Nå, det tror jeg ikke, han tog sig
videre nær, han kunde jo se, de havde noget i
hovedet, og så må man jo holde rige folks børn
lidt til gode, naturligvis. Det er dog dem, man
skal leve af, ja. Derimod sagde konsulens søn
noget, som jeg nok tror, han blev gal over. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
