Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
det jo i og for sig slet ikke var saa
forunderligt, at et dramatisk Mesterværk som
hans ved sin egen Magt kunde virke saa
stærkt, at en af Tilskuerne — oven i Kjøbet
en nær Slægtning, som dels var stolt af
sit Forhold til Forfatteren, dels vei ogsaa
var bleven stærkt berørt ved at mindes om
sin Broders ynkelige Død — følte Trang
til at lægge sin Beundring for Dagen, først
da faldt Iver Kramme til Ro, kneb smilende
Øinene sammen og sagde:
„Saa meget fik ikke Mester Hieronymus
Justesen for „Kong Salomons Hylding" i
Viborg!"
„Nei, det forstaaer sig," svarede Will,
„men nu har I da faaet Troen i Hænde
paa Poesiens Almagt!"
„Ja, „Kunst bringt Gunst", som de Tyske
i Wittenberg pleiede at sige!" sagde Iver
Kramme.
Et Øieblik efter fik han dog Skrupler og
udbrød:
„Det Paafund med Hunden — var det
forresten ikke eders?"
„Nei," svarede Will, „det var jo eders!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
