Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - 5. Hvorlunde Artur utdrog flere ganger det forunderlige sverd, og om at han blev kaaret til konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
endda flere herrer og riddere, og Artur vandt sver
det like let som han hadde gjort om jul. Da fik
fyrsterne saken skutt ut til paaske, og det gik like
ens, at Artur utdrog sverdet, men nu vilde de ha
frist til pinsefesten.
Og paa erkebispens og Merlins raad gik der
bud til slike høvdinger og riddere, som hadde kjendt
kong Otar Dragebane og været hans trofaste mænd
og gode venner, herr Boudvin av Lille Bretland,
herr Ulfius,, herr Brastias og andre; disse skulde
være om Artur til alle tider og ikke vike fra ham
før pinsefesten; ogsaa herr Hektor og herr Kei
vogtet ham dag og nat.
Da pinsefesten kom, forsøkte mange hundrede
riddere og fyrster at drage sverdet ut av stenen,
men ingen evnet det uten Artur; han drog det uten
møie, mens hele ridderskapet og alt folket saa der
paa. Og hele det menige folk skrek straks: „Artur
skal være vor konge; nu vil vi kaare ham og ikke
vente længer, ti vi ser dette er Guds vilje. Og hvo
som staar ham imot, vil vi dræpe!a
Saa knælte alle ned, rike og ringe, og bad om
hans miskundhet for de hadde saa længe staat ham
imot. Og Artur tok sverdet i begge hænder, bar
det op til høialteret, og erkebispen signet sverdet
og kongen, og den bedste ridder, som var der, slog
Artur til ridder. Derefter svor Artur høit for folket
og ridderskapet at være en retfærdig konge og en
sand kristelig ridder til sit livs ende. Siden blev
han kronet av erkebispen, og der var stor glæde
i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
