- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
39

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39

ter om dette ud over Borgens Volde, vil Kongen, vor
al-lernaadigste Majestæt, lade hver eneste af Eder hænge.
Altsaa Tand for Tunge! Hvad dette betyder, ved
hverken jeg eller I, men taler I derom til nogen, til
Biskoppen eller de Lasco, til Dronningens Terne eller Ladv
Willoughby, er det Hampereb. Har I forstaaet det?
Liget skal balsameres nu med det samme. Altsaa i Gang
med Værket og lad os blive færdige!«

Dvb Tavshed herskede i Stuen, medens Sir Edmund
og Chamberlain stod i Vinduesnichen i dyb og lavmælt
Samtale, medens Vinden sagte tog i Borgtaarnets Fløj.
De tre Karle balsamerede med tunge, uøvede Hænder
den døde Dronnings Lig.

Da Hanen galede efter Midnat, var alt forbi. —

Biskoppen af Llandaff kunde ikke sove; han knælede
i Bøn ved sit Leje og bad for sin elskede, fromme
Dronnings Sjæl, bad til Herren i det høje, at han vilde berede
hende en kort Stund i Skærsilden og hæve hende til sit
Rige i evig Glæde.

Klokken var to, og han hørte lette Skridt paa Gangen;
han rev Døren op, og udenfor stod Vildtgemmeren bleg
og rystende.

»Hellige Fader,« hviskede han, »Gud være med os —
mit Liv er i Fare, men ikke for alle Dødens Rædsler tør
jeg skjule for Eder, livad jeg i Nat har set!«

Biskoppen greb om hans Arm med et fastTag og drog
ham ind i Værelset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free