Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
glemt af alle, til Anna nu i sin Nød sendte Bud efter sin
Søster for at nyde godt af hendes Pleje.
Aarene havde ændret Mary Boleyn, som var tolv Aar
ældre end Anna. Ung, livlig og kaad havde hun ledsaget
Mary Tudor som Hofdame til Louis XII’s Hof, hvorhen
Anna havde fulgt hende, endnu kun et Barn, men
Marys Opførsel i Frankrig havde været saaledes, at
Dronning Claude havde sendt hende tilbage til England med
bitter Bebrejdelse for hendes skamløse Liv. Kongen
havde set hende; han var træt af sin Elskerinde, Elizabeth
Blunt, hans Søn Richmonds Moder, og han blev hurtig
ked af Mary Boleyn. Tredive Aar gammel giftede hun
sig af ren uegennyttig Kærlighed, led Fattigdom og Nød
for sin Kærligheds Skyld, og sad nu, en fyrretyveaarig
Kvindeved sin sygeSøsters Leje som en
opofrendePlejer-inde.
Thomas Boleyn, Annas Fader, og hendes Broder var
forbitrede over hendes Komme. Lord Wiltshire, der ikke
længere stolede paa sin Datters Magt over Kongen, trak
sig tilbage fra Hoffet, ja nærmede sig endogsaa hendes
Fjender. Den kække George, der nys var vendt tilbage
fra Frankrig, elskede dog sin Søster Anna saa højt, at han
for hendes Skyld ved hendes Leje rakte Mary Haanden
og bad hende glemme al Fortids Bitterhed.
Anna og hendes Sødskende sluttede saa en fast Pagt,
og til denne knyttede de Wyatt, Georges Rochfords Ven
og Lærer i den ædle Digtekunst. Der var Sorger nok at
kæmpe imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
