Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Medens Trompeternes Skingren skar Luften, bølgede
Folkets Raab mod Monarken, som han skred frem.
Hvor han viste sig, lød Folkets Jubel ham imøde, som
det syntes med samme vældige Styrke som i hans
Regerings første Dage, men maaske mindre ærligt. Dog
Klangen var den samme, og til Herskerens Øren naar
Folkets sande Tanker aldrig; de falder som sløve Pile mod
den tætte Mur af Haandlangere, der gærder hans Trone.
Kongen skred over Banen til sit Sæde ved
Dronningens Side; han bøjede sig mod hende, tog hendes Haand
og kyssede den ærbødigt, medens han smilede.
Anna kastede et kort Blik paa hans Følge. Cromwell
var der ikke, ejheller Skatmesteren Sir William
Fitz-william og Sir William Paulet, der altid fulgte ham.
Hun spurgte Henrik, hvor de tre Herrer var, og
Kongen svarede venligt, at vigtige Regeringshandlinger
opholdt dem og forhindrede dem i at komme.
Han nævnte ikke, at disse tre Mænd i denne Stund stod
i et skummelt Fængsel i Stepney, hvor Marc Smeaton
vred sig paa Pinebænken og forraadte sin Herskerinde.
Kongen gav Tegnet, og Spillet begyndte.
Windsor-Herolden red frem paa en pragtfuld skimlet
Hingst dækket af et guldindvirket Skaberak, og bag ham
holdt seks Trompetere paa mælkehvide Heste. De
sendte et Væld af klingre Toner over Pladsen fra deres
Sølv-trompeter med de vajende Silkeduge, hvori Rigets Løver
og Lillier var indvævede i Guld og Sølv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
