Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.l"·. « ’ · især hvad Rorge angaaer.- · « zi-
fkiel for og efter Floden, naar man vil undtage et og andet særdeles Sted, der
ligesom har lidt mere derved end andre ; imidlertiid har man og paa den anden
Side havt dem, som har været af andeti Meening. Saaledes har en Spanier
Jofephus Antonjus GonZaleZ de salas 1658. udgivet en Afhandling kaldet ijfs
fertakjo pakadoxa de duplici viventium terra , hvori han meener, at Jorden
for Floden har været ganske anderledes end vores, ·og at dens Overflade i det
mindste maae være ganske nye; men i Særdeleshed har Bumer i sin Theori-i tellu·
ris udfor·t denne Meenitig videre, i det han i den anden Deel af Skrifter soger at forklare
Mosis Historie om Skabeler, og, saa vidt som mueligt er , at trække den til Forlig
med sin Mening. Han beskriver derfore den forsteJord saaledes , at den var gan-
ske jevn og slet, uden ophoyedeBierge og nedheldendeDale, Hav og Floder var der
da ikke at finde, ja paa den Tiid havde Jorden en ganske anden Situation , end
den , som nu er. Jordens Axe bøiede sig ikke da imod Elliprica , men stoed lige
derimod, hvorfoee ogsaa den havde et ideligt vedvarende Foraar. Paa al denne
Overflade var et Paradis, hvor man let kan slutte , al Frugtbarhed og den Fuld-
kommenhed, som et lyksaligt Land kan yde,- var at sindez men derunder igjen var
Afgrundeiis Varme, hvori den forste Jord sank ned , og derpaei opkoni Bjerge og
de med dem folgende Dale, Hav og Floder, samt al den Uievnhed og Ulighed,
som nu sindes paciJordeli. Det er let at slutte , at saa nye og underlig en Me-
ning ville faae sineModfigere, som en Woodword, en wiikom en Birckerod,
og flere. Her seer man , at naar man skulle faae en Beskrivelse ellerAstegning over
den gamle Jord , ville den blive meget ulige. En Burnet ville give os den som et
frugtbart jevnt Land, der idelig staaer gr-ont, blomstrende og frugtbart, hvor Træer
ikke afklædes paa visse Tider , men mestendeels enten blomstre, eller bære Frugter,
og hvile ikkun paa en uvis og kort Tiid, for at samle Kræfter til nye Frugtbarhed:
Andre igien ville forestille den ujevn, med Bierge og Dale, og en Rajus, som anseer
dette ligesoni Naturens storste Prydelse, ville aftcgne den med hoye Bakker, Bier-
ge og nedheldende Dale , men beklæd med Jord og Frugtbarhed overalt: en
wilton ville noget nær give den samme udvortes Skikkelse, som den nu haver, dog
ville der vel af den varme og tynde Luft flyde nogen Forandring, allerheldst han op-
holder sig her-med som med noget betydeligt og besynderligt , hvorved naturlig viis
kunde produceres saadanne Kreature, som deraf behøvede en stor Deel. Alt hvad
der med Visl)ed kan siges, er , at man veed lidet eller intet. At derved er skeet store
orandringer, er ikke allene at slutte , men Erfarenhed bekræfter det; hvorledes
sorandringen er skeet , er saa uvis, at de Allerklogeste veed neppe meere end de Een-
foldige, men enhver kan giette efter sit Begreb og sin Indbildning Den natur-
lige Geographie er den, som er inddeelt efter biergige og jevne Lande, efter Vande
og fast Land, efter Floder og mellemliggende Egne, saa længe her kunde synes no-
get at siges imod Hovedsagen, falder alt det andet hen af sig selv. Der bliver alt-
saa intet sagt, hvormeget der end handles om den naturlige Geographie for Flo-
den , thi da det grunder sig paa frie og lose Slutninger, saa falder alle Ting henk-
naar Grundsatstn ei bliver antagen. - —
Gaaer man nu fra den naturlige Geographie, og vil agte den, som Kun-·’ decksdcn »-
sten har Haaiid i, eller som den kaldes , nyt-’ sid-« moder der ligesaa store Van-
» ’ 2 skeligheder.
tsficiekeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
