Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.1 - escer hvad Norge angaaer-; sz · 5
ning kan just ikke iAlmindelighed have Bifald , endsklont det vil vel neppe slaae
feil, at det i visse Strekninger og Stykker er rigtigt nok, hvorover det ogsaa vil
være en heel vanskelig Sag at sige , hvilket Land der har været betegnet enten med
et eller andet Navtt for Floden, da vi ikke engang med Sikkerhed kan sige,— om det
benævnedeLand er endnu et Land, eller det er oversvommed, og er ikkesomLand mere-
Hornjus og med ham flere ere dog af de Tanker , at mange af de gamle Byer-
som vare beboede for Floden, kan og være bebyggede siden. Hans Ord falder over-·
satte saaledes: ,, Efter Floden blev der bygget af Noæh Efterkommere hist og her
-,i Provincerne nye Byer, hvoriblant Tzoan iÆgypteti, Chebron i Canaans
,- Land, Babylon iChaldæa, regnes som de ældste. Man kan og neppe tvile der-
,,paa, at jo mange, som har været byggede for Floden, ere opbyggede igien, satte
,’-.i Stand og beboede , thi alle Bygninger ere ikke reent bortskyllede og —esdelagde,
–i Særdeleshed de, som vare opreiste af Steen, som man ikkekan tvile paa, at
-, de jo vare. Det er bekjendt , at saadanne Bygninger kan t lang Tnd bestaae
-, under Vandet, hvorpaader er Exempel i det brittanniske Slot hos den gamle
2- Munding ved Rhintrommen og flere, hvoraf endnu sees store Levninger, hvor-
,, fore jeg troer, at mange af de Byer, som har været byggede for Floden, ere
-, opreiste igien og beboede derefter, ja har maaskee beholdt sine forsteNavne, efterdi
– Folk vil gierne holde ved det Gamle ; thi man troer ikke, atTroia allene har havt
– det Privilegium , at det har strax faaet igien sit gamle Navn, i saa lang Tiid ef-
·,, ter at det var iGrnnd ndelagt. « Dette synes besynderlig at hore hen til det be-
kiendte Joppe, som angives at være en af de Byer, der ere byggede for Floden.
erimod maae dog dette agtes , at saa ulige som Meningerne falder om Flodens
- agt, om Jordens naturlige Anseelse for og efter Floden, saa ulige vil og Talt-
kerne være i denne Sag.
Den gamle Geographie, eller saa vidt, som man veed, og har beskrevet i den sotn erdeelt
Tiid, kan inddeeles i den særdeles og almindelige Til den særdeles regner man
den , som i Skriften er optegnet, hvilken derfore ogsaa af Skribenteriie kaldes den
Hellige eller Gengksnpbinfacs««·. Saavidt sotn Hensigten her har ikke været at med-
dele Mennisker en almindelig Beskrivelse over Jorden, men en istorisk Beretning
om det Folkog de Ting, der stoed i nogen Connerion med Guds. rds Aabenbarelse,
saa har man ogsaa her en afknappet Beskrivelse i dette Tilfældet Denne Geogrm
phie bliver i Almindelighed taget med af dem, som skrive og handle om den gamle
Geographiez af andre handles den og for sig selv- Endskiont den her er anfort ef-
ter Floden, bliverden dogc begyndt ved Paradiset· Hvoruvist dette er , saavel
som og en Deel af det efterfølgende , kan man see hos Spanhemjum i hans lntros
dueiiv ad Geographiamsagram·« Naar man endelig kommer hen forbi Floden,
er dog ikke Uvisheden med den bortskyllet, men de mange Forandringer , nu ved det
at gamle Navne ere forandrede til nye, nu at den Stræknitig, som tilforn har været
betegnet under et almindeligt Navn , faaer flere ved nogen særdeles Deeling: disse
med flere Aarsager gior en Forvirring- Til Oplysning herpaa kan man altfore
Jdumaea eller Edaoms Land , som saci tit nævnes i Skriften. Nogle sette det
Svnden for Palesti11a, andre Norden for; nogle confundere det med det Land,
som kaldes Trnthonitesx nogle giore to Lagctieaf detteeene Rav11, nemlig det ostlige
3 og
særdeles,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
