Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geogiaphler
iRorden ogi
sierRorgr.
12 Otn Geographieiis Begyndelse og Fremgang Cap. l.
flere andre , hvis Meninger om Foreeningen imellem de gamle og nye Navne
kommer vel paa nogle Steder overeens, men paa mange ere meget ulige. Imid-
lertid har ikke alle Geograpl)i anvendt al deres Styrke paa disse gamleNavne
allene, men nogle har udgivet heele Lexjca i Geographieli, saasom Abrahams-to
0kteljus, Philjppus Ferrarius, Augultjij BruZen, la Martinjere, eller den samme
forbedret ved det fnldstcendige Lericon, som 1729 er udkommen til Lelpzig, med
flere andre. Desforuden har man eti stor Mengde af andre Geographi, som har
beskrevet os enten hele Verdetis Lande, eller visse Riger , hvoraf nogle har vidt-
loftig udfort deres Vers-, andre har derimod i korte Beretninger givet et Udtog af
den nye Geographie. Man kan her see en Johannes Borerus almindelige Geogra-
phie, en Lucas de Linda, en sanfon d’Abbevjlle, en Christian Vngandz en
Meljllhntes, Hüb11er, Scliatzen, og iblant dissei seer Bxifchjngz af mindre, Peter
Bercius, Meifarc, Abraham Goelnjr2, Eberhard schult2, Tobias Wagt1er,
Johannes Buno, Chrjktophorus Cellsarjus, Pjerre du Val- Nicolaus de Fer
og Hijbners geographilkeSp-orsmaale, som vi og paa Dansk have oversatte. Saa-
ledes har det geographiske Studium steget og faldet, indtil det i vor Alder ende-
lig er got opkommen, og vi kan læse mange saavel almindelige som særdeles
Bestrivelsen
I vort Nordeti er det heller ikke i denne Tid til Side sat , endskiont man
maae tilstaae, at dermed er seenere begyndt. I de Tider, da man fra andre Lande
havde gode Underretninger, havde man mest herfra Uvished og Fabler. De gamle
Græker og Latiner have lidt eller intet kiendt disse Lande. Vi finde fra dem næv-
net en Deel Navlie, der ere forvirrede, og en Deel Qeskrivelseiz som ere urigtige.
Scandinavia har de holdt enten for een eller fleere Øer, et Nerigon —er nævner
paa en Tid,«da man selv tviler om , at Norge bar det Navn, som nu bæres , er
Bergos er altfort i lang Tid forend man tænkte, at der skulle komme nogen an-
seelig Btye af det Navn. Om et Thtkle disputeres der saa, at paa Slutningen
veed man slet intet, naar man vil nndtage lærde Citationer. Naar man derfor
seer Karter afstukne efter den gamle Geographie, sindcr maniandre Lande Navne
og Afdeelinger, men naar det kommer til vort Norden, ere Navnene meget faa
og det staaer iblant de nbekiendte Lande Endskiont der nu paa den Tid blev lige-
som begyndt at legges Grundvold til den nordiske Geographie, kom det dog ikke vi-
dere, thi strax derefter indkom den Alder, da Mørket begyndte at skiule Jorderige,
og Dumhed Folkene, saa at det, som allerede var forhverved af Studeringer, blev
forglemt, end sige det, som endnu vari F·odselen. Vi kan altsaa ingen Slags
geograpl)ilk Beskrivelse nævtie i scer over Morge, forend vore Jslandske Skriben-
tere begyndte at staae op. Af disse har just ingen foretaget sig at skrivenoget fuld-
kommet geographilk Veisk, dog lober Landets Befkrivelse ind imellem andre Un-
derretninger, og man finder der noget for sig at begynde med. Imidlertid begyndte
dog vore nordiike Rationer, at blive mere og længere hen bekiendte, hvilket kom
vel meget af deres Vaaben og Streiferie17, derover bleve velJndbyggernebekiendte,
men Landet ikke belkrevet Den Lyst, som i den Tid fandtes hos de Christne til
at omvende Hedninger, vendte ogsaa Fremmedes Øyn·e imod Norden, hvor-ved
de som ville- paatage sig dette , maatte udsee Vandets Beskassenhed tillige med Fol-
( keis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
