Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
928 Oin Geographiens Begyndelse og Fremgang Cap.1.
Kosfardieskibe, for at erhverve sit Brod om Sommerenz og om Vinteren, naar
han var hiemme, tog han sig for at arbeide paa Kartets Indretning, hvorudover
det e·i kunde saa hastig blive ferdigt. Imidlertid er vice Statholder Gebel udi
Aaret 1708 ved Doden afgaaen, og som da Hejtman ikke ventede at faae nogen
Erstatning for sin Umage og Bekostninger, beholdte han Kattet for sig selv. Si-
deti skal han have indrettet Soekarter deraf til Brtig og Nytte for Soefarende, og
samme overgivet til en Kaaberstikker i Amsterdam, efter hans egen Søns Beret-
ning: Et andet Landkart var udi Kotig Fridericli lil. Tid af den bekiendte Inge-
nieur Riiiseniteen forfattet, som forestillede den storste og fornemste Part af Norge —’
i Længden, fra Beihus og Gottenborg hen imod Norden alt indtil Helgeland, hvor
Notdlandene begynder: og i Breden fra Sverriges gamle Grændser paa den ostre
Side, og hen ud til Havet, som kaldes Nordsoen, paa den vestre Side. Disse
to Tegninger , nemlig Hejtmans over Soeknsterne , og Ruikenlteens over Oplam
dene, havde deri lærde og flitige Mag. Jonas Ramus, Sogneprcest til Morder-
hougs Menighed iChristianiaStift, faaet Copier af. Desuden havde han og-
saa en god Forraeid af de i Trykketi udgangne saavel gamle som nye Landkarter
over Morge, og al denne Samling af Tegninger og Karter, samt andre smaae
specielle Tegninger over en Deel navnkundige Seer og Elve, som han var forsy-
ned med , formeente han at kunde blive nyttige til at forbedre den store Urigtighed,
og de mange Feile, som befandtes udi alle de hidindtil trykke og bekiendte Kareer.
Og efterdi han med megen Flid havde forfattet et Skrift, kaldet Notriges Be-
strivelst, og der fattedes nu allene, at dette Skrift med rigtige geographiske Kar-
ter kunde blive fuldkoinmeligere oplyst og forbedret-, hvortil ingen af de fremmede
i Trykketi udgangne syntes tienligez saa lod han ved sin Broderson, vores Herr
Justitsraad Ramus. som da var Mathematum Studjofus, indrette en nye Teg-
ning over Norge, og hertil bleve da Heitmaiis og Rulleniteens Karter tagne til
Grundvold. Hvad herndi ved egne tilforladelige Observationer og af Erfarenhed,
saavel som efter andre kyndige og trovcerdige Mænds specielle Tegninger over visse
Steder , Seer, Floder og Aaer 2c. kunde forbedres, blev og herved iagttaget.
Da dette Kart saaledes var bleven projeeteret og bragt i den Stand , at Mag. Jo-
nas Ramus dermed var forn-oiet, blev det i en reen Tegtiing fuldkommen og ordent-
lig forferdiget, og til bemeldte Mag. overleveret. Men det forste Udkast beholdte
. Herr Justitsraad Ramus selv, for derefter at indrette de particulaire Karter der
skulle folge Notges Bestrivelse, efter hans Farbroders Forlangende Disse parti-
eulaire Karter, som han regnede, vare 7 Stykker-: det sorste var et Almindeligt
over hele Morge, for-fattet i et lidetBestik. De andre6 vare inddelede efter Stif-
terne, og indrettede i stsorreBestik; detforstevisede Christiania Stift, det andet
Christiansands, dettredieBergens og detfierde, femte og sietteTrundhiems Stift,
der iHenseende til Notdlandenes og Finmarkens Strekning er det lcengste og svir-
i—o·ftigste. Efter at samme Karter vare ferdige, bleve de paa fine behørige Steder
indheftede i Manuskriptet, som Herr Justitsraad Ramus ogstia selv til Trykken
havde reemkreven Paa disse Samlinger grundes dette udgivne Katt, der er egent-
lig som en Eopie af det andet st—orre. Det er udstukket til Dresdeii af M. Boden-
ehx 1714z« dog har Hr. Justitsraad Ramus selv tegnet-paa Kaaberplad33, hvor
— — avnene’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
