Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.ll. Om Rorges Skribentere · 37
Hos de gamle græske og latinske Skribentere sindes Formodninger, at de skulle
have vidst noget deraf, saasom: et Nerigon, Betgos, de Sitoners Land, og
flere saadanne Navne holdes for at skulle betegne dette Land. » Men forst er det uvist,
om disse gode gamle Skribentere har ved disse Ravneselv vidst hvad for et Land de
navngav: og dernæst, om de end vidste det, er det lige saa uvist, om det just var
det Land , som det af nyere Fortolkere forklares«at være; og om end dette tilstaaes-
erdet dog vidst, at Landet endnu var lidt bekiendt, og at man skal ikke see langt
ind i Landets Beskaffenhed med det lidet Lys, som der skal hentes. Gaae vi nu
længere hen i Tiden , og Skribenternes Tal voxer, ligesom Kundskaben om Landet
udbreder sig noget mere; findes dog ikkun meget magre Underretninger. Det er
vidst nok, at en og anden Hendelse har vel rygtet langt hen, saa at fremmede Hi-
storier ofte fortæller et og andet om norske Handelerz men det er Ulykken , at disse
Stykker ere faa, og om der end samles, hvad en og» anden kan have anfort paa
Rie Steder, kan dog ikke alle disse Samlinger udgiore noget betydeligt, efterdi
elationerne ere meget urigtigez ja om de end vare rigtige, er der saa mange Hul-
ler og Mellemrum, som-staae aldeles aabne , hvor vi hverken har Urigtighed eller
Sandhed i den Tid. Af saadanne tomme Rum findes der adskillige saavel iNorges
som iandre nordiske Rigers Historie; dersore nævnes undertiden iHistorieti saa-
danne Konger og eriid, som aldrig nogen Tid har været ; undertiden udstodes
og jages de fra Thi-oven, som dog virkelig hat-siddet derpaa. Samme Beskaffen-
hed har det ogsaa med Landets Beskrivelse», thi undertiden ere hele Provintser sor-
glemte; undertiden er en Provints giort til en Bye, og eii Bye til en Provintse;
undertiden angives Navtie, som man ikke veed at finde Sted til; undertiden Ste-
der , som man intet Navn veed til. Ofte er der ikkun liden Forskiel imellem at vide
noget , og at vide intet om dette Land og dets Historie; thi er noget anfort , er det
saaledes krydet med Fabler, og indrettet efter en saa besynderlig Smag, at om end-
skiont der er mange rigtige Sandheder imellem, paadrages det dog altsammenMis-
tanke, allene for de oyensynlige Urimeligheder, som ingen forstandig Matid kan
ford-oie. Af den Aarsager det, at saavel Lejbmtz, som flere, vil ikke vel tage til
Takke med de islandske Sagnr, men formedelst en og anden aabenbar Fabel, har
Mistroe til det altsammen , derfor forkastes det, som ey med andre Historier be-
kræftes, hvilket ogsaa er at gaae for vidt; thi oinendskivnt Fabelen lader sig see,
har det saa været Tidernes Maade at skrive paa. Forte end ikke Tiderne dette med
sig allevegne, laae det dog til visse Landes Skribentere Det bliver altsaa her at
luge for sterkt, om man for en og anden Skreppes eller Tidsels Skyld vil oprykke
og omploie den ganske Ager. Saa meget er imidlertid vist, at omendskieknt en
Deel af det, som om Norge er refereret, kan sorsvares, bliver dog Landet for det
meste, end og midt i disseUnderretningeiy lidt bekiendt.
Det er kun en;ringe Lykke for et Land, som skal beskrives, at Skriben-
rerne enten ere for faa eller ikke vel skikkede dertil. - Hvor saa de norske Skri– kliltcmeere
bentere have været, kan sees deraf, at da man i andre Lande havde store fuldkomne spt faa; os
Bestrivelser, vidste man endnu ikke, hvcid saadant var idisseLande; ja omendskiont
Christendoinnien allerede indkom, og Landet blev ogsaa der fuldt as Miinke og Geist-
lige , som maatte sliittes baadehavde Tid nok-· og vare skikkede til at seire Peimen,
. 3 findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
