- Project Runeberg -  Det Kongerige Norge fremstillet efter dets naturlige og borgerlige Tilstand /
51

(1763) [MARC] Author: Erik Johan Jessen With: Hans Steenbuch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cap. 11. Om Rovges Skribenter-e. 51

hvoraf de vare udspirede, har ikke allene bevaretFædrenes Navne sra Forglemmelse,
men for at styrke Hukommelsen , ere nogle af Bedrifterlte regnede derhos, hvilke
ikke allene i den Tid ere·,erindrede, men ere ligesom blevne fornyede ved hver npe
Regent eller nnpc igsxxxandi Stammen , hvis Ære skulle segesi hans Forfædres
Heltegierningerz — ,,da! det har været ligesotn de Tiders eneste Studering, var det
des lettere at- hoBes ved lige , endskiont der feilede Skrifter-, efterdi enhver, sont -
havde Lyst at vide noget, kunde neppe faae sin Nysgierighed styret med andet. Men
den Grundvold, som paa denne Maade blev lagt, blev siden bædre fæstet i Munketidem
da der begyndtes med ordentlige og rigtig forfattede Skrifter. J denne Tid skrev
en Deel Geistlige noget, og har man da Samlinger fra adskillige af denne Stand.
Dessorudett har man og Skrifter fra Laug1nænd, hvilke ikke allene handle om ju-
ridiske Sager; men det paalideligste historiske Skrift er just fra Laugmanden
snorre sturlekon. Det forste, som ellers iMunketiden blev forfattet, er ikkun
saa og ringe Samlinger af de gamle Sager; men da der iblant paakom adskillige
en Skrivelyst, vorte det efterhaanden og blev til noget, saa at , da den fesrste Tid
gav ikkuli een Skribent, og hsoit at der fandtes een eller flere, der gik ham til
Haande, med at frembringe et og andet Collectaneum, blev der siden adskillige
Skribentere, som hver for sig søgte at samle noget. Men ved disse første Samlin-
ger er det at merke, ligesom og andre have allerede anmerket det, at de paa en egen
Maade ere samlede, saa at de ofte seer heller ud som urimelige Eventyrer, end som
rimelige Historier. Midt imellem rigtige Historier findes de allerafsmageligste Fa-
bler om Prinzesser, der vare borttagnelaf Trold, om forherede Huler, hvor Diem
ler og Underjordiske boede , som laae og rugede over en stor Skak. Det er ikke at
negte, at saadant kunde giore den hele Fortallelse mistænkt og ekkel; men man faaer
være taalmodig og lidt mildere iDommen, naar vi fesrst erindre de ældste Dom-
menter, hvorpaa Historierne grunde sig , som ere gamle hedenske Sagn og Viser.
Fra den Tid bestod ikke allene et stort Stykke af Religionen i at troe saadant, men
store Helte, der skulle beskrive—s, maatte ikke allene overvinde Mennisker, men Trold
og Dievle, og da ferst var det ret duelige Folk»: en stetn Mand, som boede henne
i en Vraa og levede af Rsoverie og Ulykke , var anseet som en levende Pokker, at
kiempes med saadan en og overvinde ham , det var at fordre ud en Trold og -ode-
legge den. I saadan Stil bleve Viserne forfattede, og denne er bleven siden behol-
det. De første Skribentere, derbegyndte at samle disse Ting, vare vel ikkun
maadelig drevne i Skrivekunsten, og vidste ikke godt at» rense Historierne, derover
bleve de beholdte i deres gamle Stil, ihvorvel der er stor Forskiel imellem de Skri-
vendez og en Snorre sturlefoci har midti sine Feil i sit Verk viist sig at være sit
Arbeide voren, Da det kom lidt længere hen i Munketiden, ere Fablerne blevne
forandrede, thi da er det ikke altid store Mæiid, sont torde fordre Trold ud, men
da forstoed ofte en gammel Kielling bedre Kunsten Saadant og mere faaer der-
fore regnes hen til Tidernes slette Smag og Skrivenmade.

Det er sikkert nok, at mange Fabler, som findes baade ide islandske Sø-
ger og iBeretninger fra andre Lande, grunde sig ikke allene paa Hiernespind og
egetOpfund»1nen der er virkelig noget omHisiorienz alleneOvertroe og en urimelig
Forsatning vender alle Titig saaledes om , atGman kjender hverken for ellerObag

2 O etcc

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongenorge/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free