Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108- - Oin smigre Sinde-laae41 Cap.11.
Tydske kom ind iNorgeog oprettedeComptoirer iBergen. Hidindtil erder talt om
Norge i Almindelighed. Nei begyndes der om Trnndhiems Erkebisps Stift og
Lati, hvor Byen forst beskrive-s, og i seer Domkirken; der tales og om Laden,
Stenvigsholm, Stiklestasd, Holms Kioster, om sr.018fs Helligdom, hvor An-
tor har den Betænkning, at siden Helligheden ikke var funderet paa nogen god
Grund, er Kirketi 3 Gange bleven brændt formedelst Torden og Lynild. Derefter
ovregner ban Bisperne siden Reformationelr Siden kommer han til Lænerne i
Stiftel, og begynder med Syndmor, hvor han taler om Bjerkedals Myreii, Mord-
mor , Romsdalen, hvor han nævner Romsdals Marked , Foesen , Guldalen,
hvor han fortæller Historien om Guldiils Elv, som forstforstak sig , og siden brod
ud med saa stor Skade. Dovrefield beskrives med sine Smer, saavelsom Herda-
len, Jemteland og Nordlandene J Nordlandene beskriver han Moskesestresmmem
og fremforer derom en Deel Urimeligtz men Slutningeii, som synes at være hans
egen , er denne, at det maae komme af nslette og skarpe Klirsper paa Grunden,
hvilket foraarsager Stronnnen, naar Veindet falder.· ind og ud , efterdi samme
Stroin lemper sig efter Ebbe og Flod i hver 6 Timer. Siden giver han Bestri-
velse om Losoden,’ Langenes og Andenes· cVed Fiskerierne taler han om Torsk, Hel-
leflynder, Haakierling, som han kalder Haaskierding Det er ondt at vide , hvor
mali har faaet den Erfarelihed fra, at samme Fisk skulle kunde lugte en raaden Scel
10 Mile borte; han opregner og- Haaebrand, Langer , Brasmer ic. Af vilde
Dyr taler hent om Elsdyr, Hiorte,— Hinde 2c. Rotter siger han-kan ikke leve der,
men Vand-Sletter i Mæligde. Hati opregner en heel Hob Fugle, saa og Træer i. ·
Skovene Endelig kommer shaii til Vardoehus. Om Finnerne kaager han op den-
gamle Snak om deres Troldom og Kunster, citerer og Forordningen derom af
1609. Amor- begynder derefter at tale om Bergen , hvor han opholder sig nccstm
ene med at beskrive, hvad han vidste om Byen fra dens forste Bygniiig. Paa en
og anden Sted indfalder noget om andre Steder i Stiftetz— dog glemmer han her
den ovrigeGeograplyie3 Han havde selv en Tidlang opholdet sig iBergeti, der-
fvre er han mest vidtloftig idens Bestridelse, ihvorvel det meste deraf er ikke af
nogen synderlig Betydtiing. Ved Christianiee Stift begynder han med Opsloe, og
strax derpaa med Christiania Bygning Det vidtl-oftigste han her har, er de Ee-
remonier, som brugtes, da Kolig Frjderich 111. der blev hyldet den.13 August 1648.
Derpeia beskriver han Danneholm, Helsing, Bahus, og imedeiis han er midt i
Bahus, forfalder )ali til Hadeland, og fortæller om sGralis Kirker. Sideii har
han uddraget nogle sælsomme Historier om Kongelle« Marstrands, Oddevalds,
Friderichstads og Miosens Bestrivelse fvlger derpaa. Derefter kommer Hedemar-
Pen, Hammer , -Østerdalen, Drammen, Koppervig- Tssnsberg, S-elv.bierget,
Vrtlnlavmes, Lanrvig , Langesnnd, Skieen, Bratsbierg, Jomfrueland«, Title-
markem Guste- og Tindefield.’ Tilsidst beskriver han Stavanger Bi)e og Stift.
Der opregner han Redenes Lom, og nævner Raaboigdelavet , Mandals Lan,
hvor han taler om Otterness, Flekkerne, Christiansoe, Ehristiatrsand, Helleflind,
Mandal , Undal , Lindesnes , Lister Lom, Quindesdalz derfra kommer hali til
Avelsnes, hvorpaa han slutter sin Beskrivelse over Norge Det ovrigei Bogen
er om Jer-eie, Jsland og Grsenlandz hvorefter kommer eti liden Tale til Lgsersii·
«j ly-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
