Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Om Notges Skribentere.«- · « Czp.11;
Biarmeland vises as de gamles Seilads og adskillige Talemaader hos de gamle
Skribenter-:. 27) Samme bevises af Roeges gamle Grælidser, som strakte sig til
Jotenheilti, der laae Østen og Rordeti for Grandvigeii: 28) At Norges og Fin-
markens Grændser har i gamle Dage gaaet til Finland og Ula Træsk, godtgiores
af fremmede Skribentere, og den gamle helsingske Lov. 29) Samme bevises af
saxo grammar. 30) Som og af de Naviie Russtrne give deii hvide Soe og Ha-
vet Norden for, samt en Deel as den russiske Lapmark. 3 1; Etid videre af vore egne
gamle Skribentere. 32) Heraf gi«ores Slutning, at Finmarken, som indenNor-
ges gamle Grændser beliggende, har hort samme Rige til, saa og at de Gamles-
Finmark har været as langt større Strekning end den nu værende. 33) Af samme
gamle Finmark har de norske Konger saavel for som efter Monarkiets Indsorsel
ved deres Lænsmænd oppebaaret Skar, som vises af Harald Haarfagers Exempel.
34) Om Erik Blodoxes og Haral Graafelds Tog til Biarmeland. Tilstandeni
Finmarken Under Oluf Trygvefö11. 35) Kong Oluf den Hellige satte Lænsmænd
over Finmarken. 36) Ligeledes ogsaa Koitg Knin den Store. Det var ikke enhver
tilladt at handle i Finmarken, særdeles-med visse Varer , hvilket de norske Konger
havde dem selv og deres Lænsmænd forbeholdet. 37) Magnus Barfoed forlænede -
sin Svoger sjgurd Hranefoci men Finmarken mod en vis aarlig Asgist, som Kong
sigurd Jorsolafar syntes at være for liden. 38) Koiig sverre og Kong Megnus
Erljngfon havde deres Latinsmcend over Finmarken. 3 9) I Hakon Hakonfel1s Tid
giorde hans Lænsmænd over Finmarken et Tog til Biarmeland. Tartarernes Ind-
fald i dette Land. Mange af Biarmerne rsomme tilNorge, og sætte dem ned iMa-
langer. Trætte imellem de Rorlke og Russerne. 40)Karelerne ihielsloge Koiig Ma-
gni Lagabæters Lænsmænd· da han var iLapmarken Finnerne holde inde med den
sædvanlige Skat— Kongen sender Gjssur Galle til Finmarken Russerne ove Vold-
somheder paa Helgeland. 41) En sæt Hændelse fortælles at have tildraget sigi
Hakon Magnusseiis Tid. Antor anseer Historien for en Munkefabel ; men benyt-
ter sig til andet Brug deraf. 42)Adskillige Omstændigheder ved Rigernes Forre-
ning give Anledning til en anden Forandring i deres forigeJndretiiing. DeEngel-
ske begyiide i Erjcj Poinerani Tid at handle paii Rordlandene og Finmarken, og
der ad ove adskillige Voldsomheder. Tilstanden under Koiig Hans. 43) Adskillige
Følger af det foregaaende til Materiens Oplysning tidtrækkes· 44) J Anledning
af det svenske Lapmark tales i Forveien noget om de gamle Sveriges Grændser-, og
samme Riges indvortes Omstændigheder i de ældsteTider. 45) Den hele Strekning
Vesteti for Botneii har været eii Udsorken, og i de ældre Tider ei hort Sverige til.
46) Helsingland kom allerforst under Soerig efter Harald Haarfagers Tid, og
Vesthotnen ei forend længe derefter, som enda inogle hiindrede Aar laae ganske ode.
Finmarken strakte sig paa den ostre Side af Kielen til Jæmtelatid« 47) De Som-
ske fæstede allerforst ret Fodder iFinland i det 12 Seculo under Kotig Erjlc deri
Helliges Regiering; dog var den Magt og Eiendeel, de der havde i Begyndelsen,
af meget liden Betydenhed. 48l Birkarlene faae under Magnus Ladelas et Slags
Herredømme over Lapperne Oiii Navnet Lap og hvad det bemerker. Om Grænd-
serne mellem Roisge og Sverig ved Ula Træsk. Ved hvad Leilighed de Svenske
har gaaet over de gamle Grændser 49) Hvorledes Russerne efterhaanden harb ud-
— -s - - rcdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
