Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.111.» Om Norges Navn; 1—41—
— Lceseren’ merker vel, at med. dette sigtes allene til at vise Navnenes Foran-
dring; thi hvor Landet tilforn har været beboet, har det· vel havt sit Navn, og
omendskiont det ikke har været saa inddelt, som det erebleven, naa deraf er giort
visse Forlaninger , eller særdeles Personer deri har slaaet sig op , ar det dog vist
nok havt et Navn , som med Tideii, formedelst det Nyere, er forglemt. Endfkivnts
disse opregnede Aarsager ikke alle Steder slaae ind , ikeer det dog paa de fleste-, og
hvor ikke een kan have Sted , har man vist nok en anden. ·-
Endnu er der en Vanskelighed ved Navnene i Henseende til Sprogene, Musikus-
Det er bekjendt, at·i et Land har man nye Naviie paa Landet efter det Sprogs bed ved
Egenskab. Vi har io kaldet Jtalien :( Valfkland, og en Deel af vort Sprogs For- Henriettes
bedrere holde det endnu for rigtigere end Jtalienz ihvorvel en enfoldig Borger,
som nyelig læste det, og kiendte ikke det gamle aflagte Ord , giorde det til Hvalfiik-
land , og sluttede, at det var meent Gr-onland. Paa samme Maade har der og vel
været Forstiel paasde Navne, sont Fremmede i et andet Sprog har lagt paa et
Land,( og det rette Navn, som Jndbyggerne har havt derpaa. Kan vi nu end
bringe det dertil, sat de gamle Geographi har ved deres Navne meent Norge og an-
dre Lande her omkring , vil vi vel neppe deraf. faae andet, end at det var det Navn,
som af dem var paalagt, men derfore er det ikke afgiort, at Landene vaise saa kal-
dede af Jndbvggernez thi naar man spvrger, hvad et Lands rette Navn er , er det
ingenlunde det som Naboer eller Fremtnede behage at betegne det med , men det
som Landets Borti bruge , hvilket er ligesaa rigtigt, som at det er en Persons
rette Navn, som han selv kalder sig, og ikke det,; som efter en. fremmed Udtale er
oversat;. saa at , naar en Matros af Norge, som heder Niels, gaaer over i hol-
·landfk Tieneste, og der bliver ikke kaldet med andet Navti end Coxncles, faaet
man vel lade Hollerndereii sin Frihed herudi ,» men Matrosseiis rette Navn er dog -
Niels. Naar en Skipper feiler forbi et Land, som han ikke har hørt om tilforn,
og ei har i sine »S—oekarter, og derpaa giver Landet et Navn af sig selv, sin Kone-,
eller ogen anden Helgen, eller estimeret Ven, kan man ikke strax tilstaae , at
det er Landets Navn, naar det har Jndbyggere, i hvor vilde de end ere; ja om–
endskisont Kongeii af Spanieii indtager America, og lader i christelig Nidkierhed—
myrde de fleste Mennisker, bringe Guldet og Ssolvet —i Ehristnes Hænder, og legge
Helgenes og christelige Menniikers Navne paa det udplyndrede og blodige Land,
kan man derfor ikke sige , de ere-de rette Navne , som Indbyggertie« betegne
dermed. . · — - :
Dette anføres formedelst de Vanskeligheden som findes ved Norges gamle
Navn , og for at vise , at, omendfkiemt man har Navne , som-kan der henfores og-
tilegnes, er det ikke saa let og reent at komme til ; thi der disputeres baade om disse
Lande ere meente med de Navne, iligemaade, om disse Navn·e ere rigtige , i Fald
det er Landet ment, og om de» ikke ere giorde aldeles fremmede ogkukiendelige forme-;
delfl fremmed Udtale.
Af de Navne, hvorunder Norge er indbegrebet,· findes nogle selvgiorte, gkokgks»d,
eller efter Hals og Haar derhen dragne, saasin hos Olaus Rudbech1u8: Atlkm— skillige Nav-
ticsa, Ogygia, schythia, 01«erjö’ca, Eljxoja, Bestmsum jnfula, Gothja, Co- ne.
daiionja- Gallia, Galgavja—’ Vergjon 830 som af Thormodo Torfæo ogsaa’
S 3 opregnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
