Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.111. Vin Notges Navn. .k1-43
Riget, sotti vi ere neenige i, shvorledessde skal staves. Saaledes skrive nogle
Thrtmdhicm, andre Tronhiestt , da dog det retteste er Thrandhtem, ikke alle-
nesre fordi det forsi hedte Thrandhenm men ogsaa fordi B-onderne, eller de rette
norske Jndbyggere der omkring, kalde det Thrandheim «; hvorimod de andre
Navtie slet intet Fortrin kan have, uden at de ere af en nyere Fason, og bruges
af fornemmere Folk-
At det Navn Bannomansia skulle ved en liden Forandringkunde om- ureen-enst-
es til O annomarka er vel a ohannes L ffchandler i lans Anrt u. Dont— Migtllmg
sto - - i ) q
car. Sekm. Vil. peg. 61. viist; men hans Beviis falder hen, naar man agter det, VVZEVZTSAUUV
som andre allerede har observeret, at det Navnaf Dani blev ikke brugt forendi
det 5«te Seculosaf Procopius og Jomandes. Manaheiny som ofte sindes næv-
net, gior Rudbektil Sverige, endskiont Verelius ogsaa holder for, at derved
skulle indbefattes mere , nemlig alt det som ellers kaldes Scandmayim Saa ind-
viklet sinder man Navnene over- de nordiske Riger. Enhvei:, som har samlet no-
get deraf , kati giesne gisore en nye Forklaring, og skal altid kunde skaffe nogle Be-
viser paa sin Side , enten af Antiquiteter, eller anden Rimelighed; allerhelst den
ganske Sag synes at beroe paa Gisninger«, hvortil een ec lige saa berettiget , som
en anden. Det Rigtigste heri er, at Altsammen er uvist, og det vel de fleste Gange,
fordi det hele Navti, som trættes om, er enten urigtigt i sig selv, eller fordi det er
et af de Gamle , som ved nye Tillceg saaledes er forandret, at der er ingen Lighed
mere tilbage. —
Ved Jatitmheim vil og en Deel forstaae Norge med siere nordiske Lande.
Ramus skriver derom i sin Norriges Beskrivelses 1. Part. 1. Cap. saaledes: »Det
,, er let at slutte, at Landet for Kong Nors Tid har været besat med Jadbyggere,
,,men hvad Navn Landet har havt, kan ikke rettere sluttes, end det maae have
,, været det Jotumheim , hvor Joter eller Goter har havt deres gamle Sæde; thi
,- efterdi dette ·er den vestre Park af Scandien, hvis Indbyggere Ptoiemæus kal-
,, der Godes- ligesom vi endnu i denne Dag kalder unge friske Keirle Gntta, saa
,; synes det ikke utroel·igt, at samme Gutaland har sordum været kaldet Jotum
,, eller Gotumheim, d; e. Goters Boelig og Sæde Nogle ville vel ved Jamm-
,. heim allene forstaae det Land, som ligger Norden for Dofrnm, alr omkring
,. Gandvigeit, i hvilketJotnmheim skal have ligget Glasvold, hvor i efterkommende
,- Tider Kong Gudkmmd skal have boet paa den Gaard Gumed. Hait skal have
,- levet mange Maitds Alder, ligesom og alle hans Mænd og Tienere, hvorover
,-man troede, at hans Land var de Udodseliges Boeliger, som Hervara Sager
,,formelder;Cap. 1 , ligesom Pompejus Meia formelder det samme om de nordiske
,, Folk H—yperborej. Dog naar vi lcese Hervara Saga ret, saa var Jamm-
,, heimer kaldet Norden om, Gandvig, og i Senden om, Lunds Land, eller Larme-
,- land, som ligger iVigen, saa at ved Jotnmheim kan forstaaes alt det Laitd,
.. » som strekker sig fra Fininarken alt iSonder indtil Vigeii. « Saavidt gaaer
Ratmis· Saa sandt det nu er, atkiekke Karle iNoi«ge kaldes paa sine Steder
Garn-, og naar der siges: det var en Gut eller Gmten, er det det samme som en
Noes for Fermet63 saa vanskeligt er det at saae Talemaadeti fra de Goters Navn,
men Gotertie burde heller have laant det af Gutterne, thi samme Maade at tale,
Paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
