Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Uh Om Rbtges «Ntlvtt. » ·,149
skreve om; men een har skrevet paa et losts Rygte,«en anden har udskrevet ham med
Tillæg, og den tredie har fortneret Beretningen ved noget Mere. .
De nordiske Nationer ere af,de gamle groekiske Skribentere kaldet Hyper—
borej. Dette Navtt synes mere tydeligt, og vil sige de Folk, som boe under Nor«-
den , hvilket man holder for skulle være det samme, som de , der boedeiScandi-
navien. Om disse Ayperborejs findes der dog adskillige Meningerxhvad Folk det
egentlig skulle være meent. At det skulle været de samme som Indbyggerne asscan—
djnavja, er meget rimeligt, efterdi de, efter Verelii Anmerkning, skal have kaldet
sig selvNorder salfo Heitnsins, eller deit nordlige halve Deel af Verden , hvil-
ket kommer meget overeus med det tilforn citerede, at dettDeel af Jordelt blev kaldet
orbjs alt-et, eller den anden Deel afVerden. Den som ellers vil feeadskillige Tanker
over dette Ords Etymologie, stnder dem ved Ordet i Hoikmans Lexicon. Af Alle
er dog Rudbeclcs her den Artigste; thi han glesr Hyperborei til Svensker, og Or-
det til et fvensk Ord, af Yfer og Bort-t, ligesom det ktmde være Yferborne eller
foerberdige, som er det samme som Heibaarne eller Heibyrdige, fordi Ratio-
nen overgik alle andre i Ypperlighed. Hr. Justitsraad scheid giver sine Tanker
tilkiende herover i en Afhandling om det Kongerige Norges ældgamle Frihed, som
sindes idet kiobenhavnske Selskabs Skrifter Tom. ll. og Torfeeus viser, hvorle-
des Rudbeck svger at bevise eller udlede sin Mening af det gamle Navn Faren-s-
hvori han har dog ikke været lykkelig. Dersont ellers nogle af disse nvrdiske Lande
kunde gotgiore, at de vare mere bekiendte end de andre , skulle man holde for , at
dette almindelige Navn mindst sigtede til dem , men at det heller var dem meent,
som vare mindst bekjendte Matt tager nok ikke feil , om man ved dette Navn for-
staaer mere end ved scandja eller scandjnaviaz thi derved lader det, ligesom Skri-
benterne begyndte at faae lidt mere Kundskab om Landene, og ikke allene sloge dem
alle under eet , ved at kalde dem Landene under Nord; men og tillige at specificere
eller navngive Stæder og Lande, endskivnt det man vidste, var ikkun ringe; thi
der er intet klarere end dette, at Beskaffenheden er den samme , som, naar vi tale
om Landene under Syden; derved er io den rigtige Metting denne , at vi forstaae
alle de Lande , som ligge henne ved Shdpolen, og ere os ubekiendte: Naar vi deri-
mod nævne et, sont Nova Albj011, har vi ittdskraettket det forige Navtt, og om-
endskivnt vi ikke selv veed alt hvad vi forstaae derved, har vi dog skilt et Stykke
fra det Almindelige
At Norges Indbyggere har i forige Tider været kaldet Sitones, bevises af
Tacito, der siger: sveonjbus Mutte-»- gentes continuantun eller de Sitoners
Folk grændser ved de Sveoner. Nogle ere faldne paa den Tanke, at de Sitoner
vare ikke Norges Judbhggere. Ponramts af vore Egtte, og Rudbeclc af de Smu-
ske, holde for, at de vare nogle af de svenske Folk , som saa kaldtes, og skulle være
sjgellungi, eller de samme sont Ptolemæus kalder Sigellones. Mett herimod sette
de fleste seg, og vise, at derved endelig maae forstaaes de Norske. I seer skriver
Ceilarjus i hans Norjtia orbjs antjqui. edenteJ. C schwarijo, Lib. 11. Cap. V.
seck. V. s. 83. saaledes: -, Tscitus sveonjbus adiungjr sjtones , de Germ.
,, Cap. 45. sveonibtts, jnquitz sjronum gentes conrjnutlritur. Vod lI con-
,, tjnuanturz et lettere utjque fuerunt Svjonum ah ijsque feparatac. Videntur
zz ekgo
Hypcrbokti,
sitoncs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
