Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap-.1ns. Om Notges Navn. «1«55
Naar man nu forst har lagt det til Grund, at Navnet skulle udledes af
Not, bliver Sporsmaalet dernest, hvad Tillægget og Betydningen sideii skulle
været Nogle giore Navnet til et lremmed Navn, og kalde det egentlig Mome-
gen, som det af de Tydske kaldes, ligesom det ogsaa paa Latin kaldes Norvegia.
Meningeli deraf skulle da være denne , at det ville sige det samme som Nors Vegr,
hvilket er det gamle norske Ord paa Vei, og skulle betyde Nors Vei , som han over-
vandredei den Tid da han sogte efter sin Sekster Men jeg maae tilstaae, at det
synes at være alt for hastigt imod Fremmede, at man vil folge deres Navn, som
de have paa Landet, som det retteste og uforandrede ;» men derimod gaae forbi det
man selv hader. Derfore har Torfeeus sogt at vise, at ikke Norge eller Norrige
er det rette gamle Navn; men at der i de ældste islandske Manuferipter sindes det
Navn Noregr, som skulle-contracte være af Notvegr. Olie man nu setter dette
som en afgiort Sag, at Norge skulle have faaet sit Navn af Not; og om man vil
soge Bevis i andre Landes Navne, som man ogsaa kunde have Anledning at sinde
ud af visseHerrers Navne, vil det dog. være et merkeligtSporsmaal, hvad Til-
lceg der er heftettilNors Navii, og hvad Betydning detsknlle have? Man finder For-
klaringer nok afNors Vei, Nors Rige og saa mere; men det er et stort Sp-orsmaal,
om detSprog kommer overeens med Sproget i Nors Tider-? Man seer ikke allene, hvor
nkiendeligt det gamleSprog bliver ved hver nye Slegk, da det formyes og forandres
igiennem nye og andreMunde; men det merkeligste er,atNox« levede saa lamge forochina
Tid. Da denne Sværmkom ind, bragte deAlleting nytmed sig, og derved ligesaavel et
nyt Sprog som nye Sæder. Nu er det ikke at tvile paa, at jo disse tvende Sprog i
Landet foreenede sig vel noget; dog beholdte uden TvilHossprogetFortrin, hvorved
Asa Maalet kom til at herske. Havde nu end Norge sit Navnaf Nat-, og vidste
man end det rette gamle Tillæg, torde man endnu være lige klog , hvad Beneerkelk
sen er, efterdi Ordets rette Mening kaii være reent uddoed, eller saaledes henputtet
i en Krog , at deri var vanskelig at opfinde.
- . J saadanne Vanskeligheder tiltager de sig stedse Frihed at giette, som har
med Sagen at bestille. Noglekalde derfore de Norske Norvggi og Riger Norvagia» de
derivere deraf det Latinske, fordi Folket var omvankende og nstadigt. Meli saa
langt har aldrig den romerske Magt strekket sig, at den i nogeli Deel har paalagt
disse Folk noget, enten dets maatte væreTvang eller Naviiz men ved Udtog fra Not-
den tor vel Roiii selv have skielve·t for de .Norske, saavelsoln andre nordiske Naviie.
Denne Oprindelse til Navnet er vel aldrig sati den Mening, at den skulle troes,
men heller fordi Autor har villet giette paa noget Nyt,
Andre gior Norvngia af Norbaggcr-, hvor der med en liden Forandring
kan af et b blive et v; l)viiketerlet, naar man erindrer den grammaticalskeRegel, at
de Bogstaver, som. ere nogenledes lige i Udtalen, kan let omvexles, saasom d og
t, b, p. og v og flere. Men dette synes mere at give en Aarsag for det latinske
Navti, end for det Danske; og maii har kun lidt vundet, om mein kan give Aar-—
sag, hvorfore det er paa denne Maade oversat, men veed ikke, hvorfra Navnet
selv udledes. I sæt er dette Neivn saa nyt , at Norge havde sit Navn baade paa
Norsk, Tydsk og Latin, ssorend Nordmænd bleve kaldte Nordbagger. Det er un-
derligt, at af saa mange som har knian om dette Navn, ingen et faldet paa
. .. , 2 Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
