Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 OmdNorgesGraenv ser. cap. tv.
geh nu en Kiobsted hos- Dvinak ligesom der er fortaalt, at der i Olas Haraldsons
Tid var en Kiobstæd»l)os Vindaae. Biarmeland begynder altsaa, hvor-Finm·»ar-
ken slipperp paa hin Side as den hvide Sve, paa det faste Laiid , hvor Archangel
nu er; derimod er den hidere Side af samme Soe Grændse for Fimnarken, og da
skeerdetk som Arm-,’ Einarfen siger: At til Fimnarken horer foruden Sive- Field-
og Lap-Finner ogsaa Gaa-Finner, hvilket ikke, efter Peder ClaustdnsForklarilig,
som han’gior over Absi«6m, Gaa-Konge, maae forklares; som en stor Mester i
Herrkonstenz men GansFinner have vel deraf forst deres Navn, at de boede ved
Ganvigen. Om- siden Hereriet kommer til, er detikke anderledes at forstaae, end
at de, som boede længst-henne, og man mindst kiendte til , bleve agtede for de storste
iKonsten, men vare egentlig de der boede- paa denne Side af Ganvigen og i Bug-
ten indtil Soma. ( - "
Dette var da egentlig Norges eller Finmarkens Grændser imod Rusland.
Ligesom nu disse have været bragte inogen Urede formedelst fremmede Forklarin-
ger, saa ersdet og gaaet med Grændserne imellem Rorge og Sverige. De ldndre
Grændser ere nævnede og fastsatte; om de nordlige er- der en Vanskelighed ved
den gamle-Finmarken , hvilken vil vel for det meste blive udett decjliom men naar
Finmarken heftes til Norge, ere Grændserne ogsaa satte ved Ser , ikke alleue
længst imod Notdeii , men og hvor Soett skiærer om og op igien lige indtil Dwin-
Aae. Paa den vestlige Side forekommer Havet al Trette; men nu staaer der
tilbage den østlige, især ved Sverige. Derved er nævner de gamle Efterretniti-
ger om Kio1e11. Rector Schsnning, idet foranforteSkrist, setter denne Grændse
saaledes: at Sveriges Grændser vare Gotelveit fra Havet op til Ven-ret S-ven,
sidett bemeldte Sve tll Nerike, derpaa den store- Skov og Ud-orkelt, hvor Werner-
land nu ligger, det meste af Dalekarlia og endelig den storste og vestlige Deel af
Helsingland Altsaet horde alle de Lande, som ligge Vesteti for Venner Soen, i
gamle Dage ei de Svenfke, men de Nsorske til, derfor satte og Harald Haar-fager
sin Morbroder Hertug Guttorm derover. Vermeland var en Udorken indtil
Ojaf Træteljes Tid, som forst siges at have ryddet der og er bleven Konge. Dette
Lattd have siden Norfke og Svenfke træktes om og i Fleng eier, indtil de sidste en-
delig fik det ganske hen. Hvor øde der har været Norden for Jemteland , sees af
Kong Sverres Historie, der paa sin Reise maatte her fare igjennem en ode Skov
paa 12. Mile til Rikisherat, derfra tgiennem den anden lige saastor til Malutid, og
siden over den tredie af samme Storelse til Jarnberia eller Dalekarlia, der endnu
ikke vidste hvad Konge var. Siden maatte han vandre igiennem en Skov 18.
Mile tang og en anden paa 3 5, hvorpaa han efter 3 Dages Reise tgiennem Udsorke-
ner kom Jammlcmd paa 12. Mile nær-. Helsingland begyndte de Norsse at be-
bygge, og de Svenfke lærte der at girsre det samme Øster ved Havet, og siden be-
holdte de det gandske Land , see Ped. claulion pag.1z;-. af Sturlefon« · Rector
schdnning viser ellers, at Sveriges Grændser have faaet Ende ved Helsingland t
de ældste Tider, og at Finmarken, Jemteland og Helfingland settes som n·æst hos
hinanden grændsende Lande; hvoraf kan sees, at Finmarken har strakt stg tilsam-
teland· Dette ersbleven anfort saa lvseligeti om Norges gamle Grændser «Den
sont har Lyst, at see Sagen vitlostiger udfort, kan læse det forhen ofte Nrng
ec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
