Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 ionchkxzceareeiat··— ccp.1v;
-Veds·sz«er·dalene Asstaaelse saldtog«eiiss Sla«g«SkAnledning—— til nye Tvist.’
Da Kong chnlsamkve Hesylovlig Jhtekoimnelseiidgav sit Cessions Brev derpaa
til Sverige, efter den Breimsebrolsfre Fredssltitning af Aar 1645, lyder det saa-,
leder: »Vi afstaae til Sveriges KroneGnlland, Jeintelasnd med Herdaleii indla-
,,liv·e, saa meget as bemeldee Hexdlalen besiltdes at ligge paa den Svenskes
-·- Side-as Field«ene.,,« Dentie Kongelige Danske Afstaaelse er Grunden til den
svenske Adkomsttil den storste Deel asciszer·dalens,·’ nemlig den Deel , som efter Af-·
Kaaelseno Ord befandtes ars-ligge paaden svenske Side ved Fieldene. I Anledning
as Assiaaelsen opkin siden hero1n— nogen Dispyt. . De Svenske havde nogle Jav-»
vendmger imod den-satte Grændse,—· nemlig sorst at Herdalens- har strakt sig længere
end derhen som«x·blevs2dem,rederetxthi den-strakte sig over Fieldesne ind i Femund
Soen ,-·-og siden et Stykke ind paa «Fi«eldene;’ altsaa skulle dette alt hore Sverige
- til, men paanorlk Side-blev dette ikke tilstaaet Thi Kong Chrjstjaki 1V.synes
Rordre og
sendte Fin-
leer-
ved deitdtrykkelige Ord-— saa meget som laae paa den svenske Side, ikke over eller
paii Fieldet, men ved Fieldelie, at have villet forbeholdet Norge det hele Field paa
begge Sider til en Bariere imod Sverige. Derncest har de Svenske videre an-
fort, at Midtsields paa Kielen hvor Vandfaidene«deele sig og gaaer-paa begge
Sider-er Grændsen imellem Rigerne. Dette nægtesf ikke paa norsk Side, hvor
enten Grændseti af gammel ’Tid har været der, eller og hvor Grændseit var ube-
kiendts og skulle sættes; men ved Afstaaelsen paa Herdaleit blev den sat ved Fielden,
hvilket er Fieldfoden, og det paa svensk og ikke norlk Side. Da en Deel afHer-
dalen blev afstaaet, vare Indbyggerne i dette District et Folky«der vare komnei
Vane med at handle og vandle— sammen, hvorfore ogsaa de Svenlke paastode, at
dette kunde være et Bevis, at det ganske hørte- Sverigtih ihvorvel derpaa norlk
Side blev anseer som en Foyelighed, at’ nzmn tillod saadan Handel, efterdi den var
kommen iVane; ogdersom de svenske’ Hetdaliliger efter den Bromsebroiske Fred
alligevel ere blevne ved det Brug , som de i den norlke Tid havde havt paa og ind
over Fieldet,- saa have de benyttet sig as norlk Grulid, og burde have svaret en
Kiendelse deraf til Norge, eller-holder sig derfra; men Uvidenhed af Indbyggerne
paa Grændsen har ladet det blive ved det gamle, indtil en Grændse Commission
afgiorde Sagen, og satte en nivistelig Grændse
Dernasst har der været Grændse Dispyt om sendte og nordre Finlier.
Disse have ligget i- Trundhiems Stift, i Indre-dens Fogderie, og i sordum Tid
henhort til Snaasens Præstegield. Den Paastat1d, som de Svenlke herpaa har
giort , reiser sig ved Jetntelands Afstaaelse, og ved Stedets Situation Til det
sorste er paa norsk Side svaret: at disse Finlier have aldrig henhort tilJemtelands
District, men stedse have ligget under Jnderoens Fogderie og Snaasens Præste-
gield. Hvad Situationen angaaer, kan der ikke nægtes, at de jo sor Notge have
ligget mere til Siden; thi Præsten paa Snaasen havde en Reise af 12. Milestil
Notdliens Capel , naar halt engang om Aaret skulle reise derheti og forrette Tie-
·nestez og lige saa lang Vei til Serliens Capelz imellem Capellerne er en Vei af «
4. Fieldmile, hvilket gjorde en sæt vanskelig Kirkereise for en Præst. Disse Fin-
liecr ere saaledes situerede, at Nordsinlien ligger ved et Vand , kaldetSandsigk
vandre, som falder ud igiennem Nnmmedalen i Naitisen Fiordx Derimod lnggee
. · Ør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
