Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Om Notgeo Grændser-. · »c-p.1v.»
« s Fra Helgelatid moder Saltens Fogderie, hvor o saa Lappernehave havt
deres Flhtninger til Sverige, Pita og Uma Lapmarker« gmellem disse og Helge-
lands Lapper var den Forskiel , at Saltens Fjeldlapper have ikke fogtnorske Ting-
steder, men deres Arveikifrer bleve holdte iSverigez thi omendskiont den, der skulle
arves, var dod om Sommeren paa norsk Side, og havdeder paa den Tid sine
Eiendele, blev dog ikke Skiftet foretaget foreltd om Vinteren, naar de komme over
til Sverige. Disse Lavper have heller ikke taget i de sidste Tider deres Borel Geo-
ler paa deres Fieldsceder i Norge.
J Senniens Fogderie have Lapperne, der boede sncest ved Grændserne,
om Sommeren flyttet over Kjolen til Sveriges Torne Lapmark. I hvorvel de
Norske have fra gammel Tid havt deres Skat og krævet den, er samme formedelst
Dispyteri de seneste Tider ikke naaet; men Lapperne have allene fogt de svenske
Ting, og varet betielit af svenske Præster, hvorfor ogsaa nogle norske Lapper fra
dette Fogde—rie, der have opholdt sig om Vinteren iSverig, have iligemaade der
været frie fra Skat og Udredseler til de svenske Betientere. » .
Det yderste Fogderie iNordlandene er Tromsino. Her haver det samme
Beskaffenhed som i de forige med Fietdlapperne Fra Torne Lapmark have de om
Vaaren deres Vandringsfcerd og flytte ind i Tromsens Fogderie paa den norske
Fieldside; og om Vinteren ere de paa den anden Side, efterat deres Overflytning
om Hosten er·skeet. Fra gammel Tid have de betaltSkat til Norge; men ligesom
med de forige indeholdt den i de senereTider Dehaveikke heller sogt til norske Ting-
Dette har været Grunden til Grændsetvistighederne imellem Norge og Sve-
rige, paa denne Katte, eller iNotdlando Amr. Imidlertid have de samme brudt
mere ud, saa at Sverige haver giort sin Paastand lige ned til Seen. De fint-
tende Lapper have de anseet som svenske Undersaatterz hvor de have flyttet hen, ha-
ver den svenske Ret fulgt dem , og da disse have udbreder sig forst ved Fieldene, og
siden sogt ned ad Fiordene, for at tage der Næring, have de Svenske der giort
Pratensioner paa dem forst, og siden fra dem til andreBebyggere ved disse Fjerde.
For disse Aarsagers skle er der forst bleveli Dispyt om Grændsen, efterdi den
ikke kunde determineres for disse Flhtningers Skyld, allerhelst den efter Kielen,
eller den naturlige Situation, syntes atvcere midt imellem Lappemeo Sommer og
Visiter Ophold: Derncrst om Judssbhggerne, der sogte Nerritig og Ophold en Tid
af Aaret under hverKrones Beskyttelse eller paa deres Grund. Heraf er kommen-
foruden adskilkige ulige Prælensioner fra hver Side, fælles Skar, saaat begge Kro-
ner have kræve—t Skat af de omsinttende Lapper; dernæst Dispyt om Dominio og
Iurisdiction saavel idet Verdslige som Geistlige.
szmmmkm Naar skordlandeiteo«2lmt slipper,» begynder Vardehtis Amr eller Fin-
’ mat-keit. Her bleve ikke disse Grændse Tvistigheder sluttede , melt heller for Alvor
optagne. Af de gamle Historier er det tydeligt bekieiidt, at Nordlsandme stedse
og npaaanket have hort tilNorges Krone. Den enesteDispvte heront kundevare,·
hvor det endteo og Finmarken begyltdtes. Derover har Solirekningcn afNocd-
lands Amtikke kundet blive Norge dispnteret, naar der ikke skrede aabenbare Ind-
· - trænge-ist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
