Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Om Rerges Grændsen « Cap.1v.»
have Nordsields Skatten, der skal være Vederlag imod den anden. Denne er
sdet iust som er under Ventilation, men tilbage holdes.
Naar nu disse Stridigheder lidt noyere eftersees, er det klart, atSammen-
hængen er denne: Lapperne have, som allerede sagt er , i gamle Dage været et
Ubekiendt meti frit Folk. Da Naboerne have merket deres Tilstand, hvor faa,
værgelose og adspredte de have været, hvor aabet Landet hav-er staaet, og hvor let
det var at indirænge sig i , have Puissanrerne hver fra sin Side oversaret Landet,
og med det samme tilegnet sig det som tributair og et Skatteland. Videre Umage
og Magt haoer ikke været nodigt til denne Conquete. Saaledes ere Russertie fra
Novogrod igiennem Karelen eller Stor-Finland gaaet forst imod Nordeii ind iLam
det , hvor de Notske, som eiede ald Finmarken saavel ved Soekanten som til
Fields lige til den hvide Soe, have modt dem. Da nii de Siiissiske ei har standset
ved Lapperne ved Nordsieldet, men har sogt længere heni norsk Eiendom i Fin-
markeii, have Tvistighederne derved taget Begyndelse
. Hvad deroni er bleveii handlet i det 13. og 14. Seculis er i det forige an-
fort. Da nu Noige efter den Tid fik andre Forretninger, kunde det ikke saa noye
hensee til dette ringe og afsides liggende Land. Derved fik Russeriie frie Hæiider,
og kunde handle efter eget Behag. Dette sees især tydeligt fra Dronning Marge-
rcthcs Tid, hnii havde nok af store Forretninger med Sverige med at foreeiie de
nordiske Riger , og ved betydeligere Landes Erobring at giore sit Navn udodeligt.
Det fattige Lapland kunde da kuns være i liden Erindring. J de efterfølgende
Kongers Tid var formedelst denne Foreening stor Uenighed, saa at de allerhabileste
Regentere havde Uroligheder nok om Ørene as sig, uden at opsoge demi Laplatid.
Dette varede til Kong Chriiijan ll. Tid. Af denne Herres Activitæt kunde man
vente , at ogsaa Laplaiid skulle erindres , men hans Vanheld var ham imod. Da
Kong Friderich l. koin paa Thronem var endnu Riget isuld Uroe, saa at Laplaiids
Tilstand og Grændser kunde ikke engang komme i Tanke. Hans Son og Stie-
cessor Koitg chriikian lll. sik Reformationens Arbeide og Kirkesager under Hæn-
derne. Imidlertid sadde ikke Russerne stille , men sl-ottede sig længere og længere
seent, og begyndte at staae Rodder, og at faae Leilighed at kunde beraabe sig
paa gammel Eiendom , indtil omsider Kong Friderjch ll. og Kong Christian lV.
komme i saa megen Roe, at de fik Leilighed at lade deres Omsorg lobe hen til de
yderste Grændser af deres Rige. At nu Russerne i den Tid have passetLeiligheden,
sont sagt er, sees baade as de Bygninger, som da ere opsatte, saa og as andre Fo-
retagender. Saa snart nu Prætensionen paa norsk Side begyndte at vogne igten,
er Nordsieldet det, som fornemmelig nævnes og reclameres. Meti endnu har
maii ikke derved fundet Grændsen, thi Notges Kroiie, som har Prætension til
Dwinaae eller Atkangeh har deri ingen Fremgang havt; tvertimod ved Tidens
Længde ere de gamle Grændser deels blevne sorglemte deels skjulte. Kong Ende-
kich ll. som især ønskede at see disse Sager afgiort, tgiorde adskillige Forestillinger
til det russiske Hof. Det samme giorde Kotig Chriliisit 1V, der med saadan Al-
vor drev herpaa, at han endog selv besøgte disse langt henliggende Steder. Men
disse fredelige Forslag ere siden fortolkede anderledes; thi saasnart der fra detdaBsgk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
